Danmark trækker sine kamptropper hjem fra Afghanistan før tid… Det er en populær beslutning, både herhjemme og blandt Afghanistans befolkning… Men vi efterlader et land der efter den mangeårige krig er på randen kaos og intern konflikt. Vestens støtte af en – i store dele af befolkningen – illegitim centralregering har skabt flere problemer end løsninger. Spørgsmålet er så hvordan en dansk Afghanistan-strategi alternativt kan se ud efter en militær tilbagetrækning!

RIKO anbefaler den danske regering markant og pro-aktivt bidrager til at skabe et internationalt lederskab for at fremme en forhandlingsproces mellem alle krigens parter. Det vil give en anderledes værdig afslutning for krigen for Danmark som nation – og kunne måske være startskuddet til en hensigtsmæssig omdefinering af den aktivistiske udenrigspolitik, så den igen først og fremmest kommer til at handle om ikke-militær konfliktløsning og internationale mæglingsindsatser… (se også RIKOs pressemeddelelse om emnet her)

Se RIKOviews med to af rådets medlemmer diskutere mulighederne for en forhandlet løsning i Afghanistan:

RIKOviews: Kina, Rusland og USA bør garantere holdbarheden af en fredsaftale i Afghanistan (Poul Villaume).

RIKOviews: En løsning på konflikten i Afghanistan kræver involvering af de stærke magter i regionen (Nagieb Khaja).