Dialog er et begreb, som de fleste danskere kender til, og som vi ofte anvender i vores dagligdag på arbejdet, blandt venner og hjemme hos familien. Men hvad indebærer begrebet ‘dialog’? Og hvordan bliver dialog anvendt af danskere lokalt og internationalt?

Jihad Taha er en 21-årig dansk statsborger med palæstinensisk/egyptisk baggrund, som for cirka et år siden oplevede at blive afvist i sit forsøg på dialog med Trykkefrihedsselskabet, da han meldte sig til et af deres debatmøder om ytringsfrihed med Lars Hedegaard og blev nægtet adgang på grund af hans navn. I dag er han en del af projektet ‘Dialogambassadørerne’, som er finansieret af Udenrigsministeriet og arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, i partnerskab med en egyptisk og jordansk NGO.

Skrevet af Annette Stubkjær

Danmark og dialog både internationalt og lokalt

Inden for feltet konfliktløsning er dialog et redskab, som er blevet brugt af adskillige mæglere, politikere og frihedskæmpere og beskrevet af akademikere som værende det første og vigtigste skridt i en fredsprocess. Men Johan Galtung, fader af disciplinen ‘Fred og Konfliktstudier’, mener, at der, på trods af den store viden og kendskab indenfor området, er stor mangel på dialog især imellem den vestlige og arabiske verden. Danmark har både lokalt og internationalt haft eksempler på manglende dialog. ‘Muhammed-krisen’ i 2005 og dens måde at blive håndteret på af de danske politikere har vagt stor forargelse og kritik i resten af verden. Den daværende regering afviste dengang klart og tydeligt et forsøg på dialog fra den arabiske verden. På lokalt plan, oplevede Jihad Taha personligt sidste år, hvordan manglende dialog førte til misforståelser, da han af ‘sikkerhedshensyn’ blev nægtet adgang til debatmøde om ytringsfrihed af Trykkefrihedsselskabet på grund af hans navn.

SE OGSÅ: THE NORWEGIAN APPROACH TO INTERNATIONAL CONFLICT-RESOLUTION

Jihad Taha og ‘Dialogambassadørerne’

Jeg møder Jihad Taha på café Nutid i København til en snak omkring begrebet dialog, og hans erfaringer gennem sit arbejde som dialogambassadør. Jihad er på sit sjette semester i internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet, og er derudover frivillig i Red Barnet Ungdom, hvor han arbejder med palæstinensiske flygtninge, aktiv i Radikal Ungdom, frivillig i hjemmeværnet, fodboldtræner for unge drenge, og derudover en del af projektet ‘Dialogambassadørerne’. Sidste års mediehetz på Jihad og den offentlige debat imellem Trykkefrihedsselskabet og ham har sat sine spor, og Jihad mener, at oplevelsen har fået ham til at indse, hvor vigtig en rolle dialog spiller i forståelsen af andre kulturer og værdier. Jihad er i dag en del af projektet ‘Dialogambassadørerne’, som er arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, i samarbejde med WE Centre i Jordan og The Egyptian Youth Federation, finansieret af Udenrigsministeriet. Projektet blev skudt i gang efter ‘Muhammed-krisen’ som et forsøg på at forbedre forholdene mellem unge i Danmark og Mellemøsten. I 2009 blev 38 unge fra Egypten, Jordan og Danmark uddannet dialogambassadører, og sidenhen er 75 unge uddannet dialogambassadører. Dialogambassadører har vist sig at være utrolig effektive i at ‘menneskeliggøre’ hinanden på kryds af de tre lande og nedrive negative fordomme. Dialogambassadørerne har indtil videre afholdt 10.000 dialogaktiviteter for unge i de tre lande. I år begynder fjerde fase af Dialogambassadørerne med nye dialogambassadører, som skal undervise i vigtigheden af dialog på blandt andet gymnasier, universiteter, og i NGOer. Jihad har indtil videre været i Egypten og Jordan og taget imod egyptiske og jordanske unge i Danmark. I slutningen af marts tager han igen til Egypten.

Begrebet dialog og værktøj til dialog

Ifølge Jihad består dialog først og fremmest af evnen til at lytte. Han har tidligere erfaret, hvordan samtaler hurtigt kan udvikle sig til ‘ego-diskussioner’, hvor hver part kun har fokus på sig selv og sin egen mening i stedet for at lytte til hinanden. Hvis hver part i en konflikt situation lærer at lytte til hinanden, kan dialog skabe forståelse, nysgerrighed og respekt for den modsatte part. Alle dialogambassadører har en ‘dialog håndbog’ med eksempler, værktøjer og ideer til dialog. Jihad fremhæver især to redskaber, som han har erfaret kan ændre en diskussion til dialog.

”The Talking Stick”:

Dette værktøj anvendes hvis to parter er i diskussion med hinanden og ikke kan komme til enighed. Parterne placeres overfor hinanden og holder den samme kuglepind i hver sin ene. Den ene part, X, starter med at give sin mening til kende, og når den anden part, Y, kan gengive Xs mening og vise forståelse, giver X slip på kuglepinden. Forsøget gentager sig bare i omvendt rækkefølge.

Ifølge Jihad skaber ”The Talking Stick” en ro imellem de to parter, fordi de bliver placeret helt tæt på hinanden. Derudover, skaber værktøjet en forståelse for begge parters meninger og synspunkter.

”Brain-Switch”:

Som navnet hentyder til, så bruges dette værktøj til at skabe forståelse for den modsatte parts holdninger ved at ‘bytte hjerne’ med den anden. De to parter påtager sig hinandens meninger, og prøver selv at formulere synspunkter, som stemmer overens med modpartens holdninger. Dette værktøj er meget udfordrende for parterne, mener Jihad, da de skal argumentere for et synspunkt, som de selv er modstander af. Dog, ved selv at sætte ord på et modsat synspunkt, skaber værktøjet forståelse for den modsatte part.

SE OGSÅ: HVORDAN AFSLUTTER MAN EN KRIG?

Unge i Egypten og Jordan

Under samtalen med Jihad, spørger jeg ham, om ‘Dialogambassadørerne’ kan forståes som et initiativ, der i kølvandet af ‘Muhammed-krisen’ har en skjult dagsorden om at forbedre Danmarks ry i den arabiske verden? Jihad svarer hurtigt, at det ikke kun er de danske unge (og derved Danmark), som får noget ud af projektet. Han nævner for eksempel, at de Egyptiske unge efter revolutionen har fået øjnene op for vigtigheden af ytringsfriheden og en offentlig debat, som bygger på dialog og dets værktøjer. De værktøjer har de gennem Dialogambassadørerne fået kendskab til. Derudover, bruger mange af de jordanske og egyptiske unge dialogværktøjerne i deres lokale foreninger og får på den måde spredt budskabet om dialog og dets værdier. Jihad fortæller også, at det ikke kun er danskere, der har forkerte opfattelser og fordomme overfor Mellemøsten; et spørgsmål, som Jihad ofte er blevet spurgt om af jordanske og egyptiske unge, er, hvorfor vi i Danmark har en årlig dag, hvor alle løber rundt nøgne? Den information har de fået gennem en film om Danmark, som tilsyneladende er blevet vist i Mellemøsten.

Gode råd til den danske regering

”Dialog burde udbredes i Danmark”, siger Jihad, da spørgsmålet om gode råd til den danske regering kommer. Han mener, at vi som danskere skal blive bedre til at skabe dialog med ‘det fremmede’, og at det derfor er utrolig vigtigt, at et projekt som Dialogambassadørerne bliver udbredt i hele Danmark. Hvis Danmark derudover kan bane vejen for dialog imellem den arabiske og vestlige verden (f.eks. gennem projektet ‘Dialogambassadørerne’), som der ifølge Johan Galtung er stor mangel på, kan dialog blive et vigtigt og effektivt redskab til at undgå, at der opstår endnu en ‘Muhammed-krise’.

SE OGSÅ: GODE RÅD TIL UM

Annette Stubkjær er 3. års studerende i Peace and Conflict Studies på Malmö Universitet