Af Mohamed Al-Maimouni

Sytten minutter er lang tid. Det er helt sikkert nok tid til at kunne bringe flere budskaber til sine tilhængere. Men i denne 17 minutters besked fra den selvbestaltede kalif Abu Bakr al-Baghdadi, hvad var mest interessant var, det han ikke sagde. Der var ingen omtaler af de rygter, der har fløjet på tværs af ørkenen siden lørdag. Ingenting om at han enten blev dræbt eller såret i et luftangreb et sted mellem Mosul, det nordlige Irak og al-Qaim grænseovergangen til Syrien. Lyden (der er ingen grund til at betvivle ægtheden på dette tidspunkt) var designet til at undertrykke disse rygter blot ved dens eksistens. For IS’s tilhængere er det ikke vigtigt at dette er en lydbesked, fremfor en video: Baghdadi har talt, og det er nok.

“Måske hvis han ikke var blevet skadet, kunne dette have været en videooptagelse?” – Dette er en teori som kan være sand, men der er ingen reel grund til at formode at Baghdadi blev skadet i de seneste angreb i det nordlige Irak. Ved ikke at hentyde til disse rygter har Baghdadi taget, hvad hans tilhængere vil se som, den øverste hånd og kæmpede fortællingen tilbage til “fjender af islam”. Dette er en afgørende styrke ved IS og dets reklamekampagner: Ingen omtale af svaghed tolereres eller rapporteres.

Selv som koalitionens luftangreb intensiveres og den irakiske hær gør fremskridt i olie-byen Beiji og i den sydlige del af byen Jurf al-Sakhr, lykkedes IS med at ‘spinne’ disse nederlag med antydninger af IS’ styrke som de allierede kun kan besvare med deres bedste midler: “at bombe IS’ positioner … med henblik på at forebygge dens fremskridt”.

For Baghdadi, det faktum, at koalitionen ikke har/vil sende landtropper er en sejr i sig selv. Baghdadi påpeger at den amerikanske præsident Obama’s strategi med at sende “rådgivere”, er et tegn på svaghed, og at USA i sidste ende bliver nødt til at sende ‘rigtige’ tropper for at kunne bekæmpe gruppen.

Reelt, er det hvad IS ønsker, da det er godt klar over, at landtropper under ledelse af USA vil sende rekrutteringen til IS gennem taget blandt selvbestaltede jihadister fra hele verden som vil blive villige til at deltage i kampen. Baghdadi forbinder også løfter om troskabsed til IS fra grupper i Yemen og Egypten, som et andet tegn på, at tingene går som planlagt.

En konstant i hans budskaber er, at flere lande har mobiliseret imod IS. Med dette afstå, deler han en ideologi med en anden irakisk, Saddam Hussein. Som den tidligere diktator hævdede, vandt han den første Irak-krig ved at slå hele koalitionen. “34 lande kom for at forsøge at besejre Irak, og vi besejrede dem,” skulle Saddam således have sagt.

Baghdadi og Hussein deler flere strategiske træk. Baghdadi håber, at kunne mobilisiere sunni-muslimer i hele verden, som forenet kan vælte Amerika og dets allierede. Saddam, da han var på flugt i 2003, udsendte lignende udtalelser, og opfordrede sine tilhængere, sunni-muslimer i særdeleshed, at samle sig og gøre modstand imod den amerikanske besættelse af Irak. For Hussein var det Irak, der skulle til at samle sig mod USA og dets allierede. For Baghdadi er det den muslimske Ummah – broderskabet.

At man blander fakta og fiktion i krigstid er ikke noget nyt. Amerikanerne er mestre i det. For yderligere bevis Google “Pat Tilman” og du vil se, hvor langt de vil gå for at holde verden på beskeden. IS er ingen undtagelse. De tegner et billede af en krig, som de er ved at vinde, og intet i audio erklæringen fra Baghdadi antyder andet. Men hvad lydens eksistens siger uden at sige er måske dens mest afgørende styrke. At på trods af de store samlinger af kræfter og den multi-million-dollar krigsstrategi, er koalitionen mislykkedes: Baghdadi er i live og endnu mere trodsig end før.