Interview med Lars Erslev Andersen

Den vestlige koalition mod Islamisk Stat, med USA i spidsen, støtter ”moderate” oprørsgrupper og kurderne med våben, og har bombet i Irak siden august. Selvom det ser ud til, at angrebene på gruppens finansielle infrastruktur er forholdsvis effektiv, er Islamisk Stat stadig utrolig stærk, besidder enorme områder og tiltrækker stadig nye krigere. RIKO har interviewet seniorforsker ved DIIS og rådsmedlem af RIKO, Lars Erslev Andersen om, hvilken strategi mod Islamisk Stat, man burde arbejde hen imod.

Lars Erslev Andersen: Jeg tror, at den bedste strategi for at bekæmpe Islamisk Stat er at inddæmme dem. Det vil sige, at afskære dem fra mulighederne for at få folk udefra til at hjælpe med det projekt, de har gang i. Islamisk Stat søger folk med kompetencer, blandt andet læger, ingeniører og journalister. Dem skal man afskære fra at komme ind. Ikke ved den slags tiltag, vi ser nu med at inddrage pas fra folk, men ved at hjælpe nabostaterne med at kontrollere grænserne.

Derudover har de selvfølgelig brug for ressourcer, ammunition og våben. Ammunition slipper op, og våbnene bliver slidt meget hurtigt. De kan ikke leve af de våben, de har stjålet fra den irakiske og syriske hær. Man kunne gøre en meget stor indsats for at forhindre forsyninger i at komme ind til Islamisk Stat.

Samtidig skal man forhindre, at de varer, de ønsker at sælge, kan komme ud. Det vil betyde, at de begynder at miste den troværdighed, de i dag har hos deres sympatisører. Den bygger nemlig på, at de er i stand til at bygge en stat op ved at udføre socialhjælp, bekæmpe fjenden med vold og aflønne deres krigere. Noget af det værste, man kan gøre mod Islamisk Stat, er at udhule statsprojektet, tror jeg. Gør man det, begynder det at ramle sammen indefra.

RIKO: Vestlige og arabiske bombefly har længe bombet Islamisk Stats olieraffinaderier og –lagre, og det amerikanske Finansmisterium prøver at ramme deres banker og pengemænd. Alligevel er gruppen stærk, hvorfor virker det ikke?

Lars Erslev Andersen: Man har ikke nogen politik over for regimerne i Damaskus og Bagdad. Det er mest ordflom med hensyn til Bagdad om, at nu har man fået en ny regering. Enhver ved, at det er gammel vin på nye flasker, for det er den samme sekteriske politik, der fortsætter. Det skal selvfølgelig laves om. I forhold til Damaskus har man slet ikke nogen politik, fordi man kan ikke finde ud af, hvordan man skal forholde sig til Assad. Det er enormt vigtigt, at koalitionen begynder at få styr på, hvad man vil der.

Hvis man kan blive enige om en effektiv politik omkring inddæmning, og en politik i forhold til regeringerne i Irak og Syrien, så tror jeg, at Islamisk Stat begynder at krakelere indenfor en relativt overskuelig tid. Jeg tror ikke, vi skal tale om de tre år, som Obama taler om. Det er selvfølgelig umuligt at sige noget med sikkerhed, men jeg tror, at man måske kan begynde at tale om et års tid.

RIKO: Hvis det lykkedes at slå huller i lakken på Islamisk Stat, og gruppen på sigt vil begynde at krakelere, hvad er så næste skridt?

Lars Erslev Andersen: Her er det enormt vigtigt, at vi er klar på hvad vi stiller op med dem, der begynder at falde fra Islamisk Stat. Dem kan vi jo ikke bare likvidere eller putte i udryddelseslejre. Vi er nødt til at forholde os til dem, og bedst er det, hvis vi også har en politik over for dem. Så er vi jo inde på spørgsmålet om forhandling.

RIKO: Kan det overhovedet lade sig gøre at forhandle med Islamisk Stat? Og alle, fra Folketinget til amerikanerne, er jo totalt imod at forhandle med dem?

Lars Erslev Andersen: Det er fordi, vi har fået fremstillet Islamisk Stat som ondskaben selv. På generalforsamlingen i FN i september konkurrerede de forskellige statsledere om at fremstille Islamisk Stat som værre end Fanden selv. Gruppen bliver dehumaniseret totalt, og det fremstiller dem som hinsides enhver form for fornuft og dialog.

Dette billede er Islamisk Stat også selv enormt gode til at bygge op, dels med de meget ubehagelige videoer, hvor de likviderer gidsler, men også med de massakrer og forbrydelser mod menneskeheden, som FN beskylder dem for.

Når det så er sagt, så ender det som regel med, at man til syvende og sidst er nødt til at snakke med dele af sådan en organisation. Det har man også har set i andre konflikter, mest tydeligt i Afghanistan. Da man gik i krig i 2001 i Afghanistan, kunne man læse beskrivelser af Taliban, der næsten ordret er de samme beskrivelser, vi ser i dag af Islamisk Stat. De beskrives som middelalderlige fundamentalister, som stort set ikke kan snakke sprog, men som kun er vanvittige mordere. De selv samme mennesker sidder afghanerne, pakistanerne og amerikanerne og forhandler med i dag.

Det er selvfølgelig ikke Mullah Omar, man taler med fra Taliban, men det er blandt andet folk, der kommer relativt højt oppe fra i organisationen. Det samme, uanset hvor skandaløst det lyder i dag, kommer vi til at se med Islamisk Stat på et tidspunkt.

RIKO: Når man begynder at forhandle med dele af Islamisk Stat, hvad er det så, man vil have dem til?

Lars Erslev Andersen: Det er håbet, at nogle af gruppens folk vil hoppe over, og blive en del af koalitionen mod Islamisk Stat. Man ønsker at nogle stammer eller grupper vil sige: ”Ved i hvad, det der projekt med Islamisk Stat, det er så langt ude, det er så hinsides vores ønsker om et samfund. Vi vil hellere støtte opbakningen og opbygningen af et andet Irak eller et andet Syrien”. Det er Islamisk Stats folk, og dem er man nødt til at tale med. Det lyder horribelt nu, og det giver ingen mening at sende diplomater afsted til at forhandle med Islamisk Stat sådan som situationen er i dag, fordi man ikke har fået fragmenteret gruppen endnu.

RIKO: Du siger altså, at man skal inddæmme og presse Islamisk Stat økonomisk, samt stable en politik over for regeringerne i Irak og Syrien på benene. Hvad kan Danmark gøre i forhold til denne strategi?

Lars Erslev Andersen: For at inddæmme Islamisk Stat, forudsætter det, at de lande der grænser op til deres områder, især Tyrkiet, men også Irakisk Kurdistan, Jordan og Saudi Arabien, er indstillet på, at man faktisk skal prøve at få lukket grænserne. Vi har en bindende FN-resolution, som blev vedtaget i september under generalforsamlingen. Hvis den skal håndhæves, så er det lige præcis ved at gøre det med grænselukninger.

Kan Danmark bidrage til det? Ja. Danmark har med stolthed opbygget en specialstyrkeenhed, og det her kan den bruges til. Ikke til at gå ned og slås, at blive sendt i kamp mod Islamisk Stat, men til at hjælpe med at finde ud af, hvilke aktiviteter der foregår over grænserne, og bidrage til at få det stoppet. Så jeg mener godt, at Danmark, sammen med de andre koalitionslande, kan bidrage til at lukke grænserne til Islamisk Stat.

Interviewet er lavet af Anders Seneca Bang og Nina Holst Christensen