På tirsdag den 19. april vil Folketinget beslutte, at der skal sendes specialtropper og bombefly afsted til Syrien og Irak i kampen mod Islamisk Stat. Vi har talt med tre rådsmedlemmer i RIKO, der giver deres kritiske kommentarer til Folketingets beslutning.

Journalist og filmdokumentarist Nagieb Khaja forholder sig undrende til, at man ikke har taget ved lære af tidligere danske krigseventyr og siger: ”Hvis man vægter det at ramme målene højere end at tage hensyn til civile, så viser al erfaring både fra Afghanistan – og i forbindelse med krigen – droneangreb i grænseområdet i Pakistan, og derudover droneangreb i Yemen og krigen i Irak, at man ender med at skabe flere fjender. ”

Poul Villaume, dr.phil., professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, mener, at målsætningen med det danske militære bidrag rammer ved siden af: ”Man kan inddæmme Islamisk Stat, men at sige at Danmark skal bidrage til at befri Raqqa og udrydde Islamisk Stat fra jordens overflade, det kan man ikke gøre udefra med militære midler. Det må komme indefra fra befolkningerne selv i de områder hvor Islamisk Stat befinder sig”.

Jørn Boye Nielsen, cand.scient.pol. og formand for RIKO, er bekymret for, at vi står med en ny Libyen-situation, hvor der ikke er taget højde for, hvad der skal ske hvis IS falder: “Lad os tage folketingsflertallets målsætning: IS og kalifatet kollapser – hvordan vil situationen så se ud? Danmark og USA-koalitionen har vundet det første træk, men hvad med det næste? Lad os forestille os at Raqqa og Mosul falder, hvad vil der så ske? Det overordnede svar vil være kaos”, og tilføjer: ”Det her er en kortsigtet løsning. Danmark har brug for at tænke langsigtet. ” Nagieb Khaja er enig i, at Danmark er nødt til at tænke langsigtet og uddyber: Løsningerne på problemer i Mellemøsten og Afghanistan er langsigtede løsninger. Det er politiske løsninger. Selvfølgelig er der nogle umiddelbare problemer, der skal adresseres, men den bedste måde man kan knække radikale grupper på, er ved at ødelægge vækstgrundlaget og de gunstige betingelser for, at de kan vokse. For IS gælder dette primært den politiske situation i Irak og sekundært den politiske situation i Syrien, som er medvirkende til at bevægelsen kan blive stærkere. ”

Der findes alternativer til den danske militære indgriben i Syrien og Irak. Poul Villaume udelukker ikke, at fredsforhandlinger kan bidrage positivt og siger: ”Der er masser af forudsigelser om, hvor galt det vil gå i Genève og at fredsprocessen på forhånd er dømt til at kuldsejle, men man kan også vende det på hovedet og prøve mere positivt og konstruktivt at sige: Hvor kan Danmark aktivt bidrage til at støtte den spirende diplomatiske fredsproces, som kan åbne for en overgangsperiode til et mindre autoritært styret Syrien uden Assad? ”. Nagieb Khaja foreslår, at vi bevæger os væk fra den amerikanske udenrigspolitiske linje og siger: Vi kan prøve, sammen med andre ligesindede nationer, at trække USA i en anden retning og lægge vægt på andre redskaber end de militære”.

Merete Koefoed-Johnsen

Sidsel Trampedach