Offensiven mod islamisk stat kommer på et tidspunkt, hvor organisationen er svækket, og en sejr i Mosul vil kunne udrydde deres tilstedeværelse på irakisk jord. Konsekvenserne af en sejr for koalitionsstyrkerne i Mosul er endnu uvisse, og kan i værste fald lede til intern konflikt mellem sekteriske grupperinger. For at forstå eftervirkningerne af en eventuel exit for Islamisk Stat og magtvakuum i Nordirak, har RIKO interviewet Søren Schmidt, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, journalist og forfatter, Deniz Serinci, samt Jørn Boye Nielsen, formand i RIKO.

 

Det danske militær har de seneste år været med i træningen af irakiske regeringssoldater, men også kurdiske peshmerga-styrker. Formålet har været at bidrage til kapacitetsopbygning og dermed gøre den irakiske hær klar til at fjerne Islamisk Stat fra Iraks næststørste by Mosul – millionbyen der siden juni 2014 har været under kontrol af Islamisk Stat. Netop i disse dage og i disse timer er kampen mod Islamisk Stat i Mosul i gang. Spørgsmålet bliver derfor, om det kan lykkedes at finde stabilitet i byen, når Islamisk Stat forlader stedet. Eller ender byen i kaos og opstår interne konflikter på ny?

 

Én fælles interesse, men en håndfuld parter med forskellige efterfølgende mål
Det man skal forstå ved denne situation er, at der indgår en række forskellige parter og aktører i dette spil, alle med én fælles interesse om at få Islamisk Stat ud af Mosul. Men hvorvidt de forskellige aktører kan finde en løsning på situationen, efter Islamisk Stat forlader Mosul, er uvist.

Lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, Søren Schmidt fortæller: ”Der er ikke taget skridt til, at der er en plan for, hvordan de her forskellige grupperinger kan samarbejde og enes om situationen efter Islamisk Stat er ude. Iraks grundlæggende problem er, at der ikke er en nærmere aftale mellem de afgørende aktører om, hvordan landet skal regeres. Når man ikke har en sådan aftale, vil et sådant land typisk fungere ved, at én af parterne påtvinger de øvrige parter sin vilje”.

For at forstå hvilke konsekvenser og efterspil der kan komme ud af det tomrum som skabes når Islamisk Stat forlader Mosul, må man se på de forskellige parter der har interesse i det geografiske område. Det er dog vigtigt at forstå, at dette er komplekst.

”Der er den irakiske regeringshær som officielt skal stå for det meste. Det er dem som skal ind i Mosul og smide IS ud,” fortæller journalist og forfatter Deniz Serinci. ”I udkanten af Mosul får de støtte af mobiliseringsenheder, som er shia dominerede militser, og derudover får de hjælp af de kurdiske peshmergaer. Shiiterne og peshmergaernes opgave er, at de ikke skal gå ind i Mosul, fordi de er kurdere og shiiter. Det er ikke smart, at de går ind i Mosul, som er en sunnimuslimsk by”. Deniz forklarer, hvordan der kan forventes en spænding mellem sunnimuslimerne inde i byen, hvis andre grupperinger end den irakiske regeringshær trænger ind i byen. Fra befrielsen af Fallujah tidligere på året er der eksempler på overgreb på sunnibefolkningen, fordi man beskyldte dem for at være IS-sympatisører. Derfor skal shiamilitserne blive i landsbyerne udenfor Mosul. ”Alt i alt skal vi huske, at denne sunni-shia konflikt i Irak bliver ved med at fortsætte, især når parterne bliver ved med at søge hævn. Jeg kan ikke se, at disse hævntogter skulle være blevet mindre, tværtimod,” afslutter Deniz Serinci spørgsmålet om, hvordan grupperne står i forhold til hinanden.

Hvad sker der med det tomrum, som Islamisk Stat efterlader i Mosul?
Hvad der skal ske med Mosul, og hvem som skal overtage styret i regionen når IS er smidt ud er uklart. Søren Schmidt kommenterer dette og forklarer: ”Så det korte af det lange er, at sunnimuslimerne i Irak har det ikke særligt godt med et shiamuslimsk styre, som ikke har rakt hånden ud og ikke har inkluderet dem i den måde Irak bliver styret på. Så det er det grundlæggende problem i Irak. Det er også det problem som gjorde, at det var så nemt for Islamisk Stat at smide den irakiske hær ud af Mosul i sin tid. Man kan godt smide Islamisk Stat ud af Mosul, men de underliggende problemer, som gjorde det var muligt for Islamisk Stat at opstå, dem er man ikke kommet et skridt nærmere på at løse”. Her henviser Søren Schmidt til den interne konflikt mellem shiamuslimerne og sunnimuslimerne. ”Shiaislamistiske militser kan få en betydningsfuld rolle i at indtage Mosul, hvilket man kan frygte, fordi den irakiske hær er så svag. Men problemet med shiamilitserne er, at de hærger og straffer sunnimuslimer. Altså nogle gange med rette, men også ofte med urette så at sige. Og det gør, at sunnimuslimer i området vil føle sig endnu dårligere behandlet. Hvis det sker kan man frygte, at sunnimuslimerne fortsat vil lede efter nogle som de kan alliere sig med, som kan gøre modstand mod regeringen i Baghdad”.


Hvad kan vi forvente?
Vi må af ovenstående forstå, at grupperingerne har et fælles mål om at få Islamisk Stat ud af millionbyen, men de efterfølgende interesser går ikke på nuværende tidspunkt i samme retning. Og forhandlingerne for en plan for byen er ikke kommet i gang. Af den grund kan man forvente konsekvenser, som har betydning for byens efterfølgende stabilitet. Deniz Serinci følger op på dette og fortæller: ”Der er ingen plan for, hvordan man skaber freden, der er kun en plan for hvordan man vinder krigen. Igen, så er der bare en ny IS og så er der bare et nyt navn i morgen. Det vigtigste er at finde en politisk løsning. Nu kan man nedkæmpe IS militært, og det er de på vej til at blive, men det vigtigste er, at finde den politiske løsning”.

I værste fald kan det betyde, at når man ikke har en forhandlet politisk løsning, hvor man har en aftale med de involverede parter, så eskalerer konflikten. ”Hvis der er nye aktører som tilbyder sig, eller hvis IS går under jorden som tidligere, det vil sige, at de ligesom bare laver forskellige terrorangreb, og befolkningen samarbejder med dem om det, jamen så ved jeg ikke hvor meget der er vundet ved at indtage Mosul. Tværtimod vil man forstærke den underliggende konflikt, den underliggende grund til alle disse problemer. Derfor synes jeg, at man godt kan frygte, at man løser et kortsigtet problem som er Islamisk stat, men at den måde man gør det på, er med til at forstærke de underliggende, og langsigtede problemer man kæmper med i landet. Det er min frygt,” fortæller Søren Schmidt.


Hvad kan gøres?
Det vigtigste er at finde en politisk langsigtet løsning, hvor parterne deler magten mellem sig, på en sådan måde, at ingen føler sig ekskluderet. Så længe man ikke har en politisk løsning, hvor parterne føler sig inkluderet, så er der stor sandsynlighed for, at de fortsætter oprøret. Nogle gennem mere moderate bevægelser. Men IS opstod i kølvandet på en sådan manglende inklusion, og det har ført til ekstreme bevægelser. Eksemplet viser derfor, at hvis ikke der opstår en politisk løsning mellem parterne i Irak og omkring Mosul, så kan man i værste fald forvente, at ”der kommer et nyt IS i morgen, selvom man nedkæmper dem denne gang,” siger Deniz Serinci.

Danmark har et ansvar for, hvordan vi kom ud af krigen i Irak og de efterfølgende aktiviteter i landet. Det er holdningen fra RIKOs bestyrelsesformand Jørn Boye. ”Den danske regering er involveret, fordi vi har haft soldater, som var med i krigen i Irak. Og herefter har vi gået ind og støttet den irakiske shia-regering med uddannelse af soldater. Men bekymringen er, at vi kan begynde at se, at shiamilitserne stadig er aktive, f.eks. i Fallujah”.

Spørgsmålet fra RIKO henvender sig direkte til den danske regering. Foreligger der en plan for, hvad der skal ske efter befrielsen af Mosul? Og hvad gør den danske regering for at forhindre, at militser hævner sig på civile fra de tidligere IS-kontrollerede områder?

Jørn Boye fortsætter: ”Vi vil opfordre den danske regering til at arbejde hårdt for, at der kommer en sådan plan. Det skal den danske regering sige til deres partnere, som de er i forbindelse med. Det er fra RIKOs synspunkt ikke nok at give penge. Vi skal også være sikre på, at der er et system der kan tage over. Selvom vi er en lille stat, kan Danmark godt have en mening og gøre den gældende over for andre. Vi kan godt gå ud og lægge pres på, at der skal komme en politisk løsning i forhold til spørgsmålet om: hvem skal have magten, når byen bliver befriet fra IS”.

 

RIKO sekretariatet – Mathilde Dam, stud.scient.pol.