Af Julie Wetterslev og Arne Kristensen

I Honduras er mindst 31 demonstranter dræbt under protesterne efter et meget omstridt præsidentvalg i November. De dræbtes familiemedlemmer frygter at mordene vil forblive ustraffede.

Honduras befinder sig i en alvorlig politisk krise efter at landets præsidentvalg d. 26. November 2017 udviklede sig til en ugelang magtkamp mellem den siddende regering og oppositionen. Valgresultaterne blev nemlig ikke, som normalt, offentliggjort på valgaftenen.

Efterhånden som offentliggørelsen af valgresultaterne trak ud i dage og uger gik flere og flere mennesker på gaden i protest over formodet valgsvindel og lavede vejblokader. De blev mødt af stærkt bevæbnede sikkerhedsstyrker som angreb dem med tåregas, vandkanoner og ammunition.

Dette har ført til mindst 31 menneskers død, ifølge menneskerettigheds-organisationen COFADEH, som samler familiemedlemmer til tilbageholdte og forsvundne personer i Honduras. Organisationen anslår også at der kan være flere døde som ikke er blevet rapporteret pga. frygt for myndighedernes reaktioner.

De fleste af ofrene var modstandere af den konservative præsident Juan Orlando Hernández, og mente at han havde forfalsket stemmeafgivelsen og stemmeopgørelsen for at overgå oppositionens kandidat Salvador Nasralla. Der var ikke mange pålidelige prognoser før valget, da medier og konsulenthuse generelt ikke kan regnes for uafhængige i det politisk polariserede land efter militærkuppet i 2009, men de fleste prognoser havde spået en valgsejr til Orlando Hérnandez. Oppositionen som var samlet i en ’koalition mod diktaturet’ (Alianza de Oposición Contra la Dictadura – Libre-PINU) have på forhånd frygtet at de konservative ville bedrive valgfusk, og blev derfor overraskede over deres gode prognoser på valgnatten, da afgørelsen så ud til at blive meget tæt. Men der skulle gå uger før det officielle valgresultat blev erklæret.

Ifølge de officielle opgørelser som først blev offentliggjort 21 dage efter valget, vandt Orlando Hernández med 42,95 procent af stemmerne mod Nasrallas 41,42 procent[i]. På valgnatten havde prognoser ellers givet Nasralla og hans koalition en føring med 5% efter at 60% af stemmerne var optalt. Disse foreløbige resultater kom særligt fra urbane stemmesteder hvor de fleste af stemmerne som regel kommer fra i Honduras. Forundringen var derfor stor, da dels høje stemmeprocenter og dels flere uregelmæsigheder blev rapporteret fra landområderne i ugerne efter valget, hvilket førte til at Nasrallas forspring skrumpede ind så Orlando Hernández til sidst overhalede ham.

Regeringen angiver tekniske problemer som grund til at valgresultatet ikke kunne offentliggøres tidligere, men de mange protesterende i Honduras vidner om en udbredt mistillid til denne forklaring. Journalister har beskrevet hvordan Juan Orlando Hérnandez har brugt midler fra det sociale program VidaMejor (Et bedre liv) til at opkøbe stemmer på landet, mens valgobservatører har studset over, at stemmesedler under optællingen var på glat og ikke foldet papir (da stemmesedlen skal foldes før den puttes i stemmeboksen).

Internationale valgobservatører fra Georgetown University og OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) har beskrevet udviklingen i valgresultaterne efter valgnatten som en matematisk usandsynlighed, og de har skrevet en meget kritisk rapport om valget, som konkluderer at valgprocessen var af ringe kvalitet og at resultatet derfor er upålideligt. Rapportørerne fra OAS har ikke direkte villet bruge ordet valgsvindel, men organisationens leder Luis Almagro har krævet omvalg i Honduras på baggrund af rapporten.

USA, som er en tæt allieret af den nu gen-indsatte præsident Orlando Hérnandez har anerkendt valget og forholder sig tavse angående det særprægede valgforløb. USA har også forholdt sig forholdsvist tavse til militærets og politiets ansvar for de drab der er begået mod de protesterende demonstranter, omend USAs ambassade lokalt i Honduras har udtalt sig kritisk om menneskerettighedsovertrædelserne og myndighedernes ansvar for vold og mord. Dog må denne kritik siges at have været meget begrænset, særligt i betragtning af at USA igennem senere år har givet mere end 114 millioner US dollars i støtte til sikkerhedstyrkerne i Honduras.

EU har indirekte anerkendt valget ved ikke at udtale sig klart, men EU’s valgobservatører har endnu ikke afsluttet deres endelige rapport om valgforløbet. Lande som Tyskland og Storbritannien har udtalt sig i svage vendinger som ”tager notits af valgtribunalets erklæring”, og samtlige ambassadører fra EU-landene deltog ved Juan Orlando Hérnandez´genindsættelses-ceremoni sidst i januar. Dog deltog ingen udenlandske regeringsledere i ceremonien, hvilket ellers har været praksis i Honduras, og alle EU-lande har i deres udtalelser lagt vægt på nødvendigheden af dialog mellem de stridende parter.

Protesterne er nemlig fortsat efter indsættelses-ceremonien, og mandag d. 5. februar blev den 40-årige demonstrant Guadalupe Ismael Hernandez således skudt og dræbt af politiet ved skudsalver der havde til formål at opløse en vejblokade på en af landets hovedveje.[ii]

FN’s menneskerettigheds-kommisær i Honduras har ligeledes dokumenteret mere end 50 sager om trusler mod menneskerettigheds-forkæmpere, sociale ledere og journalister efter valget, og FN og den inter-amerikanske menneskerettighedskommision opfordrer Honduras til at respektere retten til fredelige manifestationer, samt alle andre grundlæggende frihedrettigheder.

Honduranske, europæiske og internationale menneskerettighedsorganisationer beder indtrængende EU og de enkelte lande om at fordømme de honduranske sikkerhedsstyrkers voldelige fremfærd efter valget, om offentligt at støtte menneskerettigheds-forkæmpere og deres arbejde, og om at anmode den honduranske stat om at overholde sine internationale forpligtigelser.[iii]

Organisationerne påpeger at de statslige sikkerhedsstyrkers uretsmæssige brug af vold, angreb på menneskerettigheds-organisationer, manglende institutionel gennemsigtighed og manglende overholdelse af internationale standarder i de seneste tre valgprocesser (i 2009, 2013 og 2017), har mindsket den honduranske befolknings tillid til at landet fungerer som et demokrati og en retsstat.

I begyndelsen af februar er et trepersoners undersøgelsesudvalg fra FN i landet for at undersøge mulighederne for en dialog mellem de politiske fraktioner og repræsentanter for civilsamfundet.


Arne Kristensen er selvstændig og arbejder som konsulent i Honduras. Under og efter valget har han hjulpet udenlandske journalister med research.

Julie Wetterslev er Ph.D. studerende i International Ret ved det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Hun er specialist i konflikt og menneskerettigheder i Latinamerika.

 

[i] Iflg. Rapporten fra det Honduranske valgtribunal TSE (fra s.9).
[ii] Se nyheds-artiklen Man Shot Dead at protest Over Honduras Elections, Washington Post, 5. Februar.
[iii] Se denne Åbne erklæring til EU-parlamentet og EUs medlemslande (på spansk)

 

Billede: Demonstranter blokerer en bro i La Ceiba-regionen i Honduras d. 16. December 2017, i protest over formodet valgsvindel.
Foto: Rikke Søndergaard.