Af Jørn Boye Nielsen, medlem af RIKOs bestyrelse.

 

Fattigdom, krige, klimaændringer, befolkningstilvækst er de dybereliggende årsager til flygtningestrømmene fra Afrika og Mellemøsten til Europa. Tid, planlægning og international samarbejde er centralt i løsningerne.

 

Hvorfor flygter mænd, kvinder og børn fra Mellemøsten og Afrika hen over Middelhavet? Hvad er de dybereliggende grunde?

Mindst 4 dybtliggende årsager kan identificeres til flygtningestrømmene.

  1. Fattigdom
  2. Krig og voldelige interne opgør.
  3. Klimaændringer
  4. Demografiske ændringer – f.eks. befolkningstilvækst. 

    Fattigdom:

Store årgange af unge sidder fast i Afrika og Mellemøsten i samfund, der ikke kan give dem arbejde eller uddannelse. De føler at der ikke er håb om bedring i deres situation. Og som Holger Bernt Hansen (tid. Leder af Afrikastudier, KU) siger: ”Folk får nogle forventninger når de ser på nettet, hvordan folk lever andre steder. Så kommer spørgsmålet: Hvorfor har vi det sådan her? Og så tager folk afsted trods risikoen.”

Middelhavet er skillelinjen: De unge afrikanere opfatter Europa som et sted med plads, rigdom og muligheder; deres egne lande som fattige og uden muligheder. Det er de nye kommunikationssystemer bl.a. mobil tlf. og sociale medier, der viser dem mulighederne mod nord.

Hvordan tackles fattigdommen og hvad kan EU (herunder DK) og verden gøre? En præmis er naturligvis at fattigdomsproblemet kun kan løses i et ligeværdigt samarbejde med landene i Nordafrika og Mellemøsten. Når det er sagt må man tage fat på implementeringen af en ”Marshallplan” for området. Helst i samarbejde med resten af verden: Kina, Indien, Rusland, og naturligvis FN systemet. Der skal store midler til. Også kigge på om eksisterende handelsrestriktioner kan fjernes.

 

Krig og konflikter:

Folk flygter også på grund af krige og interne voldelige konflikter. EU og FN skal udrustes langt bedre til at kunne gå ind med langvarigt diplomati og konfliktløsning for at opnå og finde løsninger på konflikterne. Det kræver: konfliktløsningskompetencer; langvarig diplomatisk involvering, og vedholdenhed.

 

Klimaændringer:

Et særlig udvidet international beredskab i forhold til i dag skal etableres med henblik på at sikre klimaramte lande.

 

Demografiske ændringer:

Hvis man sammenligner f.eks. Nordafrika og Mellemøstens befolkning 2015 og 2050 med Europas befolkningsudvikling ser man en modsatrettet tendens.

2015 2050
Nordafrika + Mellemøsten 481,1 mill. 749,8
Europa 738 mill. 707 mill

Kilde: FN, 2015, Population Projections.

 

Vi har altså en demografisk tendens, befolkningsvækst, der er enorm i Nordafrika og Mellemøsten i forhold til Europa, et kontinent med faldende befolkningstal henimod 2050.

Det samlede befolkningstal for Afrika er vurderet til 2.478 (i 2050) mod 1.186 mill. (i 2015).

Hvis Europa ikke internationalt langt stærkere støtter udviklingen i Afrika, kan flygtningestrømme i større stil næppe undgås.

 

Der er mindst 3 principper der skal anvendes konsekvent:

 

  1. Flygtningekrisen kan ikke løses af nationalstaterne, men kun ved international samarbejde ved inddragelse af EU og FN Internationale problemer (dvs. grænseoverskridende problemer) skal løses internationalt. Nationale problemer som integration nationalt.
  2. Det tager lang tid at løse de grundlæggende problemer– tid og planlægning må være ledende principper. Og politikerne må lære at udvikling og løsninger tager tid.
  3. Menneskerettighederne og lighedsprincipper må respekteres i nationale lovgivninger. I øjeblikket skrider det, også i lande som DK.