Danmark bør benytte sig af sin ‘favoured nation’-status i forhold til USA, når et NATO-topmøde til maj sætter Afghanistan højt på dagsordenen, til at advokere for realistiske fredsforhandlinger frem for en satsning på militær styrkelse af den korrupte og ineffektive Kabul-regering.
Væbnede konflikter nødvendiggør adgang til våben og ammunition, og her står en masse lande og firmaer desværre parate til at forsyne kampfællerne med alt, hvad de behøver. Ifølge en ny rapport viser de seneste tal, at den internationale våbenhandel i 2010-2011 var over 400 milliarder dollars. Den globale finansielle krise har tilsyneladende ikke mindsket appetitten for – eller midlerne til – våbenhandel.
Danske beslutningstagere og medier er stolte af at have opnået amerikansk anerkendelse som en pålidelig militær partner. Men de er langt mindre villige til at forholde sig til konsekvenserne af militær indgriben, både før og efter F-16-flyene er sendt af sted. Libyen er seneste eksempel.
Mere end 50 lande og forskellige delegationer mødtes 23. februar i London til en konference om Somalia indkaldt af den britiske premierminister David Cameron. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton var til stede og mange andre lande var ligeledes repræsenteret af deres udenrigsministre.
Archive for RIKO BLOG »I sidste uge fejredes nytår (Nawroz) i Afghanistan. Den lokale kalender åbner for året 1391, og mens man ved nytårsfestligheder gerne ønsker alt godt for fremtiden, synes Afghanistan endnu at hænge godt og grundigt fast i fortiden, idet der ikke kan skrives om megen succes i forbindelse med de væsentlige områder som kamp mod terror, forhandlinger med Taliban, forbedret regeringsførelse og kamp mod korruption.
Den 7. oktober 2011 markerede 10 års dagen for det internationale samfunds militære kampagne mod Taliban-regimet i Afghanistan, en kampagne der blev indledt med henvisning til at det havde givet tilflugtssteder til al-Qaida.
Over disse 10 år har Afghanistan undergået megen forandring, både positiv og negativ. En af de største fejltagelser er måske den manglende evne eller vilje til at ændre Afghanistans sociale kontrakt mellem regering og befolkning ved at transformere de traditionelle relationer i både samfund og politik.
Det dominerende tema for det såkaldte internationale fredsindustrielle kompleks i Afghanistan er ”security transition” og med øjet fast fokuseret på sommeren 2014 som tidspunkt for overdragelse af sikkerhedsansvaret til afghansk militær og politi, investeres der kraftigt i at træne og udvikle de afghanske sikkerhedstyrker, mens et vedvarende internationalt militært pres opretholdes for at svække rebelstyrkerne maksimalt. Men 2014 er mere end et sikkerhedsmæssigt overgangsår.
Archive for STIG MARKER HANSEN'S BLOG »Mandag den 14. maj 2012 inviterede Søren Fauli, vært på Radio 24syv’s program “Løsgængeren”, inden for i studiet på Vester Farimagsgade til noget så sjældent som en to timers diskussion om Danmarks rolle som krigsførende land og om alternative veje til …
“En forhandlet politisk aftale er det ønskelige udfald af konflikten i Afghanistan.” Dette er udgangspunktet for International Crisis Group’s (ICG) seneste rapport om løsningen på krigen i Afghanistan: Talking About Talks: Towards a Political Settlement in Afghanistan.
Rapporten, der er på …
Et år inde i den syriske opstand er niveauet af død og ødelæggelse ved at nå nye højder. Alligevel udviser fremmede aktører – både regimets allierede og modstandere – stadig en adfærd, der risikerer at gøre en forfærdelig situation værre.…
Den danske militære indsats i Afghanistan er en del af problemet og ikke en del af løsningen, skriver journalist og rådsmedlem i RIKO, Nagieb Khaja, i en kronik i Politiken 9. januar 2012.
Pirateri ud for Somalias kyst, og Somalia generelt, er blevet genstand for tiltagende opmærksomhed fra internationale aktører. Dette i form af både adskillige FN resolutioner og øget bilateralt fokus med det formål at dæmme op for pirateri i Aden-bugten. Det øgede fokus er senest kommet til udtryk ved at Storbritanniens Premierminister David Camerons tilsagn om en britisk-ledet konference om Somalia i begyndelsen af 2012.
Ved et møde 26. november 2011 holdt RIKO Rådet sit første møde. Det består p.t. af 29 individuelle og kollektive medlemmer. Rådet har som opgave at være ramme om faglige møder, der relaterer sig til de emner indenfor international konfliktløsning og international politik, som tænketanken RIKO arbejder med. Desuden vælges bestyrelsen ved den årlige generalforsamling i Rådet, der således er en demokratisk overbygning i RIKO.
RIKO: Iransk Atomprogram, militær konfrontation og skrappere sanktioner mod Iran løser ikke problemet. VI OPFORDRER den danske regering til i EU, i Nato og over for den israelske og den amerikanske regering på det kraftigste at advare imod et muligt forestående militært angreb på Iran. I stedet må USA og de øvrige stormagter opfordres til hurtigst muligt at tage markante diplomatiske initiativer over for Iran og dets nabolande i...
Sådan lyder et hovedbudskab i den dansk-afghanske journalist Nagieb Khajas nye bog om ISAF/NATO-styrkernes rolle i Afghanistan,“Historien, der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan”. Det er en meget vigtig bog, som dog (eller derfor?) ikke har fået megen opmærksomhed i de danske medier. Læs HER et interview med Nagieb Khaja i “Information” d. 12.-13. november.
Danmark skal i første halvdel af 2012 varetage formandskabet for EU’s ministerråd. Med formandskabet har den danske regering mulighed for at påvirke den europæiske debat om EU’s fælles udenrigspolitik, i bred forstand. Herunder i forhold til nærområderne mod Øst og Syd, hvor EU's holdning og handling igennem naboskabs- og udvidelsespolitikken er af særlig betydning. Læs her RIKOs konkrete anbefalinger til det danske formandskab.
Af Erling Dessau, fhv. FN-landerepræsentant i Afghanistan.
Nu, over 10 år efter at USA startede krigen mod al-Qaida og Taliban i Afghanistan, er der fortsat næsten daglige rapporter om alvorlige kampe mellem ISAF (International Security Assistance Force) og Taliban. Der kommer ofte …
RIKOs bestyrelse har noteret sig regeringsgrundlagets lovende intentioner om aktive danske bidrag til international udvikling og konfliktløsning, herunder med anvendelse af ”Responsibility to Protect”(R2P)-princippet for at modvirke overgreb. RIKO ønsker dog samtidig at gøre opmærksom på, at R2P, som vedtaget i FN, først rummer bemyndigelse til anvendelse af militær magt i tredje og sidste instans, når og hvis forhandling og mægling og ikke-militære sanktioner ikke slår til.
Den 7. oktober 2011 markerede 10 års dagen for det internationale samfunds militære kampagne mod Taliban-regimet i Afghanistan, en kampagne der blev indledt med henvisning til at det havde givet tilflugtssteder til al-Qaida. Over disse 10 år har Afghanistan undergået megen forandring, både positiv og negativ. En af de største fejltagelser er måske den manglende evne eller vilje til at ændre Afghanistans sociale kontrakt mellem regering og befolkning ved...
På baggrund af mange års erfaring er der nu behov for at ajourføre de gældende ordninger for Bosnien & Herzegovina og Kosovo, og afslutte fredsforhandlingerne – i lyset af de oprindelige intentioner med FN Sikkerhedsrådsresolution 1244 og Dayton-aftalerne.
I september behandler FN Spørgsmålet om det Palæstinensiske Selvstyres ønske om anerkendelse som FNs medlemsstat nr. 194. Den nuværende israelske højreregering modsætter sig anerkendelse med den begrundelse, at det vil besværliggøre forhandlingerne mellem parterne. Mangeårige amerikanske mæglingsforsøg, Oslo-proces og Mellemøst-kvartettens ”Roadmap for Peace”, har imidlertid ikke ført til substantielle resultater, hvad der sammen med besættelsen har øget frustrationen i den palæstinensiske befolkning.
Læs her den analyse i anledning af 10-året for 11/9-2001, som den pakistanskfødte journalist Ahmed Rashid, havde i New York Times d. 10. sept. Rashid skriver bl.a., at efter 10 års menneskeligt og økonomisk ekstremt kostbar og frugtesløs USA-anført militær intervention er store del af den pakistanske og afghanske befolkning begyndt at vende amerikanernes spørgsmål efter terrorangrebet mod USA – “Hvorfor hader de os?” – om og spørge:...
Danmark er i de sidste 10-12 år blevet en permanent krigsførende nation, men med tvivlsomme resultater – folketingsflertallet efter valget bør derfor ændre denne kurs for at styrke: - Beslutningsgrundlaget for dansk deltagelse i kriseinterventioner for at undgå medvirken i flere udsigtsløse og omkostningsfyldte krige - Dansk kapacitet vedr. bidrag til ikke-militær konfliktløsning - Klarheden over baggrunden for dansk deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene, som led i en sober vurdering...
“Veje til fred – er krig en løsning?”
Den internationale konfliktløsningsekspert Kai Frithjof Brand- Jacobsen er hovedtaler, når RIKO medvirker til at markere FN’s fredsdag den 21. september i København. Desuden taler Gunnar Olesen, bestyrelsesformand for RIKO, og dagen afsluttes med …
Under to rådsmøder i medlemsforeningen RIKO, 15. august og 1. september 2011, blev det besluttet at omdanne RIKO til en selvejende institution uden ændringer i øvrigt i formålet med RIKOs arbejde (se de nye vedtægter ...). Ændringen skyldtes ønsket om, at koncentrere kræfterne om det politiske arbejde.
Udtalelse fra RIKO, 30. august 2011:Efter et halvt års borgerkrig har de libyske oprørere væltet Gaddafi-regimet. Uanset hvor oprigtigt reformvenligt Gaddafi-regimet måtte have været i de første år efter omstyrtningen af det korrupte libyske monarki i 1969, udviklede den særlige libyske statsform, den såkaldte ”Massernes stat”, sig efterhånden til et redskab for Gaddafis og hans families personlige magt og politiske ambitioner.
Forslag vedrørende oprettelse af Center for International Konfliktløsning (CIK)
Siden 1990erne har dansk udenrigspolitik været fokuseret på militære interventioner til løsning af internationale konflikter, både i praksis med Kosovo-krigen og krigene …