Danmark bør benytte sig af sin ‘favoured nation’-status i forhold til USA, når et NATO-topmøde til maj sætter Afghanistan højt på dagsordenen, til at advokere for realistiske fredsforhandlinger frem for en satsning på militær styrkelse af den korrupte og ineffektive Kabul-regering.
Væbnede konflikter nødvendiggør adgang til våben og ammunition, og her står en masse lande og firmaer desværre parate til at forsyne kampfællerne med alt, hvad de behøver. Ifølge en ny rapport viser de seneste tal, at den internationale våbenhandel i 2010-2011 var over 400 milliarder dollars. Den globale finansielle krise har tilsyneladende ikke mindsket appetitten for – eller midlerne til – våbenhandel.
Danske beslutningstagere og medier er stolte af at have opnået amerikansk anerkendelse som en pålidelig militær partner. Men de er langt mindre villige til at forholde sig til konsekvenserne af militær indgriben, både før og efter F-16-flyene er sendt af sted. Libyen er seneste eksempel.
Mere end 50 lande og forskellige delegationer mødtes 23. februar i London til en konference om Somalia indkaldt af den britiske premierminister David Cameron. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton var til stede og mange andre lande var ligeledes repræsenteret af deres udenrigsministre.
Archive for RIKO BLOG »Stig Marker Hansen er rådgiver, leder af landbrugsudviklingsprogram i Afghanistan.
Stig Marker Hansen har tidligere arbejdet med udviklingsopgaver i Asien, Afrika og Mellemøsten og har deltaget i de fredsskabende operationer på Balkan som dansk officer.
I sidste uge fejredes nytår (Nawroz) i Afghanistan. Den lokale kalender åbner for året 1391, og mens man ved nytårsfestligheder gerne ønsker alt godt for fremtiden, synes Afghanistan endnu at hænge godt og grundigt fast i fortiden, idet der ikke kan skrives om megen succes i forbindelse med de væsentlige områder som kamp mod terror, forhandlinger med Taliban, forbedret regeringsførelse og kamp mod korruption.
Den 7. oktober 2011 markerede 10 års dagen for det internationale samfunds militære kampagne mod Taliban-regimet i Afghanistan, en kampagne der blev indledt med henvisning til at det havde givet tilflugtssteder til al-Qaida. Over disse 10 år har Afghanistan undergået megen forandring, både positiv og negativ. En af de største fejltagelser er måske den manglende evne eller vilje til at ændre Afghanistans sociale kontrakt mellem regering og befolkning ved...
Det dominerende tema for det såkaldte internationale fredsindustrielle kompleks i Afghanistan er ”security transition” og med øjet fast fokuseret på sommeren 2014 som tidspunkt for overdragelse af sikkerhedsansvaret til afghansk militær og politi, investeres der kraftigt i at træne og udvikle de afghanske sikkerhedstyrker, mens et vedvarende internationalt militært pres opretholdes for at svække rebelstyrkerne maksimalt. Men 2014 er mere end et sikkerhedsmæssigt overgangsår.
Her i august 2011 er der flere faktorer i udviklingen i Afghanistan, der fortjener overvejelser.
I morges kom nyheden om Osama bin Ladens død, efter en amerikansk ledet aktion mod hans opholdsted uden for den pakistanske hovedstad, Islamabad. Hermed er jagten på en af de hovedansvarlige bag angrebene på World Trade Center og anden international terrorisme slut. Men det var også jagten efter Osama bin Laden, der bragte den store internationale styrke til Afghanistan for snart 10 år siden?
Med sin praktikeroptik fra arbejde med stabilisering i Afghanistan redegør programleder Stig Marker Hansen for, hvordan den internationale state-of-the-art kan anvendes over for de særlige udfordringer i Afghanistan.
Torsdag den 11. november aftalte Præsident Karzai og NATOs Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen telefonisk, at Afghanistan og NATO alliancen bør indgå aftale om et længerevarende strategisk partnerskab. Pejlemærker for partnerskabet bliver måske tilgængelige under NATO topmødet, som finder sted i Lissabon den 19-21. november.
In Afghanistan, NATO forces and the Afghan National Army are fighting an armed and mobile enemy during dark hours, however, an enemy that mutates into what appears to be average citizens during daylight.
Årtier med krig i Afghanistan giver næring til en stadig bredere konsensus om, at væbnet kamp ikke kan afslutte konflikten i landet. Der skal andre midler til, og et af dem er præsident Karzais freds- og forsoningsinitiativ, der i sit udgangspunkt inviterer til forhandlinger med Taliban.
Det synes at være givet, at uden solid opbakning fra en velpolstret international pengepung kan lokal regeringsførelse ikke lade sig gøre i det krigshærgede sydlige Afghanistan. Samtidig er det er en del af den international dagsorden, at effektiv regeringsførelse med basale serviceydelser på det lokale plan kan vildlede folkelig opbakning til Taliban.
Præsident Karzai gentog 20 februar i sin tale til parlamentsmedlemmerne appellen til Taliban og andre væbnede oppositionsgrupper om at nedlægge våbnene og acceptere Præsidentens fredsplan og forsoningsdagsorden. Fredsplanen, som blev godkendt af donorsamfundet på London Konferencen i januar, går i …