António Guterres valgt som FN’s kommende generalsekretær. RIKO spørger: Har vi fået manden der kan forebygge konflikter og hindre internationale konflikter i at eskalere?

António Guterres valgt som FN’s kommende generalsekretær. RIKO spørger: Har vi fået manden der kan forebygge konflikter og hindre internationale konflikter i at eskalere?

FN har valgt den næste mand på posten som generalsekretær. Det blev en mand, han er fra Portugal og hans navn er António Gutteres. Spørgsmålet om køn og nationalitet har været til debat under udvælgelsen som Ban Ki-moons overtager. Men også den mere åbne valgproces har fået opmærksomhed. Med Mogens Lykketoft som formand for FN’s generalforsamling, er valgprocessen blevet mere transparens og inkluderende.

António Guterres, tidligere portugisisk premierminister og tidligere højkommissær for flygtninge, er valgt som FN’s kommende generalsekretær. Han er kendt som manden der har vist ”medfølelse for de millioner af mennesker, som har været tvunget til at forlade deres hjem”, han har vist intelligens og viden om internationale forhold.

For første gang i FN’s historie er valget af generalsekretæren sket gennem en transparent og inkluderende valgproces. Ifølge artikel 97 i FN’s charter udnævnes generalsekretæren af generalforsamlingen efter indstilling fra sikkerhedsrådet. Men nærmere er det ikke beskrevet. Som formand for FN’s generalforsamling blev Mogens Lykketoft manden der forandrede den tidligere mere lukkede og ekskluderende valgproces. Valget af generalsekretæren forgår som tidligere stadig med indstilling fra Sikkerhedsrådet. Men for første gang er kandidaterne blevet offentliggjort, og hver enkel kandidat har fået sin mulighed for at præsentere sig selv og sine visioner for generalforsamlingen. Det betyder, at den bredere offentlighed og medlemsstaterne har haft en anden mulighed for inklusion i processen.

Guterres er blevet kendt som forkæmper for en human tilgang til flygtninge. I et indlæg fra Time Magazine beskriver han, at folk flygter for deres liv, og at afskrække dem løser ingen problemer. De vil komme. I stedet for at fokusere på, hvordan det kan undgås, at flygtninge kommer til de nationale grænser, taler Guterres for, at man skal erkende, at disse mennesker er flygtninge, der flygter fra konflikter og forfølgelse, og der er en juridisk forpligtelse for nationer til at beskytte disse.

Hvad kan Guterres bidrage med til det ofte omtalte tunge FN system? Da Guterres er valgt gennem en mere åben høringsprocessen og præsentation, bliver Guterres i højere grad end tidligere generalsekretærer ”medlemsstaternes kandidat”. I dag bruges ressourcerne i høj grad på krisehåndteringen af konflikter, når de er brudt ud. Hos RIKO er det et håb, at Guterres kan være manden der overbeviser medlemsstaterne om, at der skal ske en omprioritering. Guterres’ engagement for flygtningens sag, og hans fokus på løbende at nedbringe antallet af konflikter, kan forhåbentligt føre til et øget fokus på konfliktforebyggelse i FN.

 

Læs også

U.N. Refugee Chief: Europe’s Response to Mediterranean Crisis Is “Lagging Far Behind”

 

Foto credits: by Eric Bridiers licensed under CC BY 2.0