Consilium Studenterforening

Consilium Studenterforening

Foreningen Consilium er en interdisciplinær studenterforening, der beskæftiger sig med studiet af nationale og internationale konflikter og løsningen af disse.

Consilium blev oprettet i februar 2014 med det formål at skabe et debat- og oplysningsforum for studerende interesseret i konfliktløsning og konflikt studier. Siden februar har Consilium afholdt to sideløbende forløb med fokus på konfliktteori og konflikten i Afghanistan. Her oplevede Consilium stor interesse fra studerende og akademikere, hvilket resulterede i en række velbesøgte arrangementer.

Det er Consiliums ønske først og fremmest at skabe dybdegående debatter og diskussioner, hvor studerende kan få lov til at stille afklarende og nysgerrige spørgsmål til foredragsholderne. Her får de studerende på tæt hånd glæde af foredragsholdernes erfaring og viden indenfor konfliktløsnings feltet og får mulighed for selv at komme på banen. Samtidig bestræber Consilium sig på at afholde større debatmøder og forelæsninger i samarbejde med dets samarbejdspartnere; CRIC, RIKO og UNYA for at tiltrække sig et bredere publikum.

Den 9. september 2014 kl. 16-18 inviterer Consiliums bestyrelse alle medlemmer og interesserede til opstartsmøde, hvor netop DU kan være med til at bestemme, hvilke temaer og arrangementer Consilium skal fokusere på det kommende semester. Der vil blive serveret kage og kaffe og lagt op til en spændende eftermiddag, hvor alle ideer og forslag er velkomne, og hvor en grundigere præsentation af Consilium vil blive givet. Vi glæder os til at se dig! 
Få nærmere info omkring opstartsmødet på: https://www.facebook.com/events/267803646746273/?fref=ts