Danmark skal finjustere strategien før flere soldater sendes til Mali

Danmark skal finjustere strategien før flere soldater sendes til Mali

Efter at FN anmodede Danmark om et militært bidrag til den fredsbevarende Minusma-mission i Mali, har regeringen besluttet at sende 30 specialtrænede soldater samt et Hercules-transportfly med en bemanding på op mod 60 mand til det vestafrikanske land.

Derudover fordobler Danmark, der siden 2014 har bidraget med officerer til den fredsbevarende styrke, antallet af stabsofficerer i landet.Denne gang havde beslutningen ikke opbakning fra alle partier og der er klart nogle berettigede betænkninger omkring den yderlige danske involvering i Mali.

“Der er en stærk fornemmelse i den offentlige opinion, som vi i RIKO deler, at Danmark er meget hurtige ude, når det gælder militære bidrag, og ikke tænker på udgifterne derved”, siger Jørn Boye Nielsen, formand for bestyrelsen i RIKO.

Hellere FN-mission end krigsføring

“Overordnet er det godt, at se Danmark engarere sig på FN-sporet frem for at føre krig i alliance med USA – fredsbevaring er et vigtigt mål og både våbenvile og en fredsaftale eksisterer i Mali,” siger Jørn Boye Nielsen og understreger, at Minusma bygger på grundlæggende principper for konfliktløsning.

Hvad der skal til i en fredsopbygningsprocess er ret klart defineret i missionens mandat. Det skal dog sikres, at Minusma lever op til de formål der er fastsat i FNs resolutioner om landet, ligesom de udsendte soldaters rolle må afklares.

Styrkerne kommer til at operere i et område præget af lokale militser, krigsherrer og smuglervirksomhed og kan muligvis ikke altid klart overholde principperne om neutralitet og upartiskhed.

Militær tilstedeværelse er ikke nok til at løse konflikterne i Mali

Derudover er det ikke den første fredsaftale, der er kommet på plads i Mali: i sommeren 2013 indgik konfliktparterne en våbenhvile som brød sammen efter under et år med voldelige eskalationer som følge.

Fredsopbyning og langvarig sikring af fred består af forskellige trin, hvor indsendelse af fredsbevarende styrker kun udgør ét. Det kræver, at de underliggende politiske og udviklingsmæssige forhold bliver adresseret tilstrækkeligt, og her er der tale om mere end konflikten mellem regeringen i Bamako og separatisterne i nordmali:

Både fattigdommen og den manglende samfundsmæssige opbygning er en kilde til kaotiske forhold, der let får volden til at blusse op igen. Bevillinger til konfliktløsningsmekanismer samt styrkning og inddragelse af lokale civilsamfundsorganisationer er uundværlige skridt i en fredsopbygningsprocess.

Ikke mindst er hele Sahel-regionens tiltagende ustabilitet efter Gaddafi-regimets fald, med tiltagende aktivitet af islamistiske grupper og granseoverskridende kriminalitet, en udfordring, der skal adresseres.

”For at kunne håndtere situationen , må der sættes ind med mæglingsbestræbelser i et helt andet format end vi ser nu i FN,” siger Jørn Boye Nielsen.

Dette står i skarp kontrast til de massive nedskæringer på udviklingsområdet, den danske regering har besluttet.

Selvom man i RIKO er skeptisk positive over for Minusma i Mali, bør disse aspekter tages højde for og midler stilles til rådighed – ellers er der en reel fare for, at også den nuværende fredsaftale står på lerfødder.