Dansk militær oprustning mod Islamisk Stat kan få alvorlige konsekvenser

Dansk militær oprustning mod Islamisk Stat kan få alvorlige konsekvenser

I 2014 blev de første danske militære bidrag givet i kampen mod Islamisk Stat i Irak efter en formel anmodning fra USA om, at der ville være behov for blandt andet danske F-16 fly. Nu melder Danmark sig på banen med militær oprustning i krigen mod terror, til trods for mangel på en realistisk målsætning, og det vækker bekymring blandt flere eksperter.

Krigen mod terror radikaliserer

Poul Villaume, dr.phil., professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet er kritisk over for den danske militære indsats, da man set i et historisk perspektiv ikke har kunnet bekæmpe terror med militære midler: ”Med hensyn til at bekæmpe terrorisme, så har vi nu 15 års erfaring med den såkaldte ’krig mod terror’, og islamistisk terror kan ikke bekæmpes ved hjælp af F-16 fly. Bekæmpelse af terror er primært et efterretningsarbejde, et politiarbejde og et socialt arbejde med marginaliserede. Det var der kloge krigshistorikere, der sagde allerede tilbage i 2001, da vi invaderede Afghanistan. Krigsførelse i Mellemøsten fra amerikansk og vestlig side vil snarere forøge terrortruslen i vores del af verden”, siger Poul Villaume og påpeger, at vestlige efterretningstjenester har bekræftet denne sammenhæng.

”Politikerne ser isoleret på terroristaktioner, og derfor skal vi handle militært. Men vores militære intervention skaber mere konflikt”, siger Jørn Boye Nielsen, formand for RIKO. Han udtrykker sin bekymring for danskeres sikkerhed i Mellemøsten og forstår ikke, hvorfor man ikke kan se, at Islamisk Stat får endnu en grund til at intensivere sin propaganda: ”Danmark opruster i Mellemøsten uden at have tænkt sig om. Man ser IS som kun noget geografisk, men jeg ser dem som internationale jihadister. De kan meget hurtigt forflytte sig. Det er meget mere en ideologi end det er noget geografisk. Mange i Mellemøsten oplever det som en ny-kolonial opførsel, når Vesten intervenerer. Hvad nu hvis man fik fat på en dansker? Det vil jo være fantastisk propaganda for Islamisk Stat”.

Mere krig, mere vold og mere konflikt er automatisk med til skabe radikalisering, forklarer Deniz Serinci, forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat: et indblik i Islamisk Stat”: ”Der er ingen tvivl om at krigen i Afghanistan og i Irak har været med til at skabe flere terrorister. Hvis du og jeg oplever, at vores mor eller far dør, fordi de ved et tilfælde bliver ramt af en bombe eller en raket, vil ekstreme organisationer kunne udnytte vores vrede og sorg når de rekrutterer”, siger Deniz Serinci.

Mangel på logik

Som småstat har Danmark traditionelt været stærk i det diplomatiske arbejde og har før i tiden prioriteret de ikke-militære hjælpemidler i vores sikkerhedspolitiske strategier. Målrettet ulandsbistand er blandt andet et sikkerhedspolitisk middel, men Danmark har beskåret ulandsbistanden så den i 2016 beløber sig på 0.71 af BNI, hvoraf 30 procent skal bruges til modtagelse af asylansøgere. Det er den største besparelse i næsten 40 år på området. Til sammenligning har vores nabolande, Norge og Sverige, hævet deres udlandsbistand. Dansk Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl har tidligere udtrykt sin frustration til Information omkring de drastiske nedskæringer i en tid, hvor regeringen taler om at hjælpe i Syriens nærområder, for at undgå at modtage mange flygtninge. Der er en mangel på logik, siger Jørn Boye Nielsen, når regeringen ønsker at forhindre at flere flygtninge kommer til Danmark, samtidig med at man opruster militært: ”Når vi går ud og bomber, så skaber det flere flygtninge, og når de kommer til Danmark siger man, at man ikke vil have dem. Det hænger slet ikke sammen”.

Den langsigtede løsning involverer Irak

Siden den amerikanske invasion i Irak i 2003 og Saddam Husseins fald, har skiftet i magtbalancen i Irak været til Islamisk Stats fordel. Den siddende shiamuslimske regering forsømmer den sunnimuslimske del af befolkningen, der under Saddam Hussein var dominerende. Islamisk Stat udnytter denne skæve magtfordeling ved at forsøge at tale sunnimuslimernes sag, og derved vinde flere støtter, fortæller Deniz Serinci, der tilføjer: ”Bomber løser ikke problemet, men er med til at inddæmme IS. Hvis man skal fjerne IS, så skal man selvfølgelig tænke langsigtet, fjerne deres eksistensgrundlag, som i hvert fald i Iraks tilfælde, handler om sunnimuslimer, der er utilfredse med shia-regeringen og føler sig ekskluderede. På længere sigt skal man være bedre til at lægge pres på Irak”, siger Deniz Serinci.

Udover at terrorisere er Islamisk Stat også en social bevægelse, som har et administrativt apparat, der indtil videre får bysamfund til at fungere, påpeger Poul Villaume, og siger: ”IS må falde på deres eget sværd. Det kan kun være de lokale befolkninger og kræfter, der effektivt gør op med IS. Indtil det sker, kan der være brug for en vis militær komponent til at inddæmme IS ved fx at ramme deres forsyningslinjer og lignende – men problemet er her, at den stormagtsstyrede militære strategi, de danske styrker vil være underlagt i området, er en anden: Den går ud på at komme udefra og bombe IS væk fra jordens overflade – og det er netop umuligt”.

Danmark havner i en international konflikt

Der er mange aktører i krigen i Syrien og fjendebilledet er kompliceret. Der er mange syriske fraktioner, der kan være svære at gennemskue og derudover indbyggede internationale konflikter, som Danmark måske bliver involveret i. ”Det er ikke ligesom i Irak, de danske soldater kommer til at prøve noget helt nyt”, siger Deniz Serinci. ”I Syrien er der en anden aktør i luften, som ikke er på vores side og det er russerne. Jeg tror ikke russerne har nogen interesse i at komme i konflikt med NATO, men tyrkerne skød et russisk militærfly ned for nogle måneder siden. Hvis der nu kommer et sammenstød mellem russerne og tyrkerne i luften, hvad skal Danmark så gøre? Vi er jo medlem af NATO og de facto allierede med tyrkerne”.

Deniz Serinci fortæller derudover at de danske F-16 fly skal lande i Incirlik-basen i det sydøstlige Tyrkiet. I sommers gav Tyrkiet grønt lys for at USA kunne bruge Incirlik-basen i kampen mod IS, da basen ikke er langt fra USA’s bombemål i det nordlige Syrien. ”Det interessante er, at danske fly skal lande på den tyrkiske base samtidig med at vi, som USA’s allierede, skal støtte kurderne som Tyrkiet i øjeblikket er i intern krig med. Så der er mange indbyggede konflikter”, siger Deniz Serinci.

Alternativer til den militariserede udenrigspolitik

I bogen International Konfliktløsning, som Jørn Boye Nielsen er medforfatter til, præsenteres alternativer til den militariserede udenrigspolitik i forhold til konfliktløsning. Blandt de mere overordnede alternativer nævnes det, at der er andre muligheder end flugt-kamp og tab-vind, nemlig muligheden for at gå ind i en konflikt hurtigst mulig og indgå i dialog med modparten. Det er vigtigt at forstå ’den andens’ perspektiv, altså at indleve sig i modpartens virkelighed i en konflikt og midlet hertil er dialog, samt fred er både målet og vejen. Fred må derfor skabes med fredelige midler.

RIKO har yderligere nogle forslag til konkrete alternative indsatser til at løse konflikten i Syrien og nedkæmpe Islamisk Stat:

  • Hjælpe civile ofre for krig ikke mindst i nærområderne, hvor der er sket uacceptable nedskæringer i de økonomisk midler.
  • Hjælpe med hospitalsfaciliteter.
  • Bidrage til en økonomisk-politisk inddæmningsstrategi over for Islamisk Stat, hvilket betyder at afskære deres våbentrafik og olieforsyninger.
  • Bidrage med økonomisk og humanitær støtte til den fastboende sunnimuslimske befolkning i Irak og Syrien. Islamisk Stat udgøres af mellem 20.000-30.000 krigere (CIA) blandt en hovedsagelig sunnimuslimsk befolkning på 6-10 millioner i Syrien og Irak. Det er den lokale befolkning, der i sidste ende kan og må nedkæmpe Islamisk Stat, ikke fremmede stater. De skal støttes i denne indsats, som også vil have en militær komponent.
  • Aktiv støtte til indsættelse af FN-fredsbevarende styrker i området i forbindelse med en forhandlingsløsning på krigen i Syrien.

 

Merete Koefoed-Johnsen er cand.mag. i Mellemøststudier fra Lund Universitet.