Dialog er et overset værktøj

Dialog er et overset værktøj

dialogue5INTERVIEW MED STEINAR BRYN FRA NANSEN DIALOG -NETVÆRKET

Af Louise Southwell & Julie Wetterslev

Nordmanden Steinar Bryn er en mand med en ganske særlig karisma. Man lægger mærke til ham med det samme, måske på grund af hans lange sorte skæg og hår. Men man bliver for alvor fanget når han begynder at tale. Dels på grund af hans rolige, behagelige stemmeføring, dels på grund af hans tankevækkende historier og overvejelser.

RIKO har inviteret Steinar Bryn fra Nansen Instituttet til seminar for at lære af hans erfaring. Og han vil gerne dele ud af den. ’I dialog-arbejdet handler alt om de erfaringer man gør sig, og om at lære at bruge dem rigtigt’, siger han. ’Det er ligesom hvis jeg holder en fest og sætter noget musik på, som virkelig får folk til at danse. Så husker jeg det til næste gang.’

Bryn arbejder i Dialog-netværket på Nansen Instituttet i Lillehammer og har i mere end 20 år arbejdet med dialog som et konkret værktøj til at løsne op for internationale konflikter. Han har særligt arbejdet med konflikterne på Balkan og i Israel/Palæstina, og han har vedholdende fokuseret på at bringe stridende parter sammen og skabe dialog mellem dem.

DIALOG SOM VÆRKTØJ I INTERNATIONAL KONFLIKTLØSNING

Dialog er et overset værktøj, mener Bryn. Dialog afvises nemlig alt for ofte som en ’svag’ eller ’blød’ tilgang til international konfliktløsning, og bliver derfor ikke opfattet som et konkret redskab, der kan være med til at ændre verden.

Men ifølge Bryn er dialog et afgørende redskab, når man forsøger at rykke ved folks antagelser om dem, de er uenige med. Og det er netop antagelserne om fjenden, der skal rykkes ved, hvis man vil løse en konflikt, siger han. For når folk, der opfatter hinanden som fjender, mødes, bruger tid sammen og har det godt sammen, så ændres deres opfattelser af hinanden. Det er én af hovedpointerne i Nansen Instituttets dialogarbejde.

Bryn fortæller, hvordan serbere og albanere fra Kosovo har fået større forståelse for hinanden efter dages samvær på centeret i Lillehammer: ’Nå, du er også familiefar, siger de efter den første dag. Nå, du kan også godt lide at spille fodbold, efter den tredje. Og nå, du har også oplevet noget slemt og svært, du er et menneske ligesom jeg selv, efter at ugen er gået’.

Bryn siger også, at dialog ikke kun er et nyttigt værktøj inden for international konfliktløsning. Dialog er en kommunikationsform, en kultur og en tilgang til livet, og vi kan alle arbejde med dialog på én eller anden måde i vores liv: På arbejdspladsen, i familien eller i organisatorisk arbejde.

DIALOGUE         DEBATE

Om forskellen på dialog og debat.

DIALOG OG POLITIK

’Dialog er en form som adskiller sig fra debat. I en debat vil deltagerne forsøge at forsvare deres standpunkt og deres position, og de vil have fokus på at overbevise eller trumfe ’modstanderen’. Dialog er derimod en bevægelse, hvor to parter opnår større forståelse for hinandens fortællinger og oplevelser, og derved for selve konflikten’, siger Bryn.

Politik er ofte præget mere af debat end af dialog. Men vil det så sige at man ikke kan kombinere et ønske om øget dialog med et politisk standpunkt, for eksempel med ønsket om at ville udvise solidaritet og forsvare undertrykte mennesker? ’Nej’, siger Bryn: ’Som et dialogorienteret menneske behøver du ikke at være neutral overfor verden, men som dialogarbejder, må du forsøge at være neutral overfor den specifikke konflikt du står overfor. Du må anerkende, at begge sider i konflikten har lige adgang til sandheden. Og du må interessere dig for begge siders version’. Det er dermed ikke sagt, at politisk debat er værdiløs, men at det er positivt for konfliktløsning at have en dialog før en debat, for at kende alle nuancerne.

På samme måde mener Bryn, at det sikkert kunne være gavnligt at fremme dialog-kulturen indenfor de politiske miljøer og organisationer. Det kan bl.a. gøres ved konsekvent at stille spørgsmål ved de underliggende forestillinger bag argumenterne i en debat, og ved at spørge for at lytte og forstå, i stedet for kun at tænke på at svare igen. Aktiv lytning er således afgørende for god dialog.

Dialog er dét, der får tingene til at bevæge sig, mener Bryn. ’Når deltagerne i et dialog-møde debatterer, sidder de fast. Måske debatterer de 80% af tiden, hvor de indædt forsvarer hver deres fortolkning, men det er først, når de går i dialog, at tingene begynder at rykke sig’.

 

Billede fra RIKO’s seminar med Steinar Bryn om dialog i internationalt konfliktløsningsarbejde

 

DIALOG-ARBEJDE

Vi kan alle potentielt blive dialogarbejdere. Som dialog-arbejder bruger man nemlig sig selv som værktøj, og man bruger sin intuition (som skærpes med erfaringen) i arbejdet med at skabe øget forståelse mellem to modsatrettede grupper.

Målet med dialogen er, at to eller flere gruppers holdninger bliver synlige for de andre grupper – for når du er usynlig, har du ingen stemme, ingen plads i den andens verden. ’Man forsøger at skabe et rum hvor de forskellige historier og opfattelser kan blive hørt. Ikke fordi alle historier har lige megen værdi, ikke fordi alle historier er sande – men fordi der er dele af historien, som er ukendte, og som må frem’.

Det er en vigtig pointe, at man som dialog-arbejder ikke gør sig til dommer over dialogen – hvis man forsøger dét, mister man sin autoritet. For at være en god dialog-arbejder må man derfor have en ydmyg tilgang til enhver konflikt. Man må være ydmyg overfor hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt, helligt eller profant.

DIALOG-KULTUR

Et miljø som fremmer dialog er et miljø, hvor der er plads til at udtrykke uafsluttede tanker, hvor kunsten at stille spørgsmål værdsættes, hvor der opfordres til at udforske meninger og for-forståelser, og hvor det er tilladt at begå og indrømme fejltagelser.

Et miljø der søger at mindske jalousi, misundelse og uenighed, og opfordrer til generøsitet, kreativitet og humor.

Bryn bruger et eksempel fra sit arbejde med kvindelige film-instruktører fra Israel og Palæstina til at understrege pointen om hvad dialog-kultur er: ‘Kvinderne fra Palæstina ville først ikke deltage da de hørte, at der også kom deltagere fra Israel. Det ville være at anerkende Israelernes opførsel i konflikten, mente de. Men jeg sprugte dem om de mente at de israelske filmskabere vidste nok om de palæstinensiske film, om de ikke mente at de israelske deltagere ville kunne lære noget af at se deres film og historierne i dem?’ Det endte med at kvinderne tog med.

DIALOG-KULTUR OG INTEGRATION

Som dialogarbejder arbejder man desuden hele tiden for at styrke et dialogorienteret miljø: Et miljø, der fremmer dialog, er et miljø, hvor der er plads til at udtrykke uafsluttede tanker, hvor kunsten at stille spørgsmål værdsættes, hvor der opfordres til at udforske meninger og forforståelser, og hvor det er tilladt at begå og indrømme fejltagelser. Et miljø der søger at mindske jalousi, misundelse og uenighed, og opfordrer til generøsitet, kreativitet og humor.

Hvis man anerkender dialog som redskab, betyder det også, at man anerkender, at integration er bedre end segregation. Når mennesker er opdelte, som vi ser det i eksempelvis Israel/Palæstina, så styrkes de forskellige fortolkninger af og overbevisninger om virkeligheden, hvilket giver liv til konflikten. ’De har modsatte fortolkninger fordi de er opdelte, og de er opdelte fordi de har forskellige overbevisninger – det er en selvforstærkende cirkelslutning’, siger Bryn.

Som andre eksempler på problematisk segregation nævner Bryn at visse skoler i Oslo nu udelukkende har indvandrerbørn som elever, da de norske forældre tager deres børn ud af skolen, ligesom han nævner at landene på Balkan endnu i dag er præget af en høj grad af segregation – i Sarajevo går de bosniske børn fx i skole om morgenen, mens de kroatiske går i skole om eftermiddagen.

Sådanne ordninger umuliggør dialog, og fraværet af dialog mellem stridende parter er i høj grad med til at fastholde konflikten: ’For i en konflikt vil parterne ikke høre den sande historie, der kører parallelle historier baseret på hver gruppes baggrund og tankemåder, historier som bidrager til at holde konflikten i gang’.

VESTLIG FUNDAMENTALISME

’I Danmark og Norge er vi fundamentalister når det kommer til troen på vores vestlige, veluddannede, industrialiserede og rige demokratier’, siger Bryn – ’og vi tror så fast på denne model at vi ønsker at udbrede den overalt i verden. Men vi er ofte mere optagede af hvordan tingene burde være, end af hvordan de er. Og vi overser, at andre kan være ligeså overbeviste i deres forestilling om den gode verden og om hvordan man skaber den’.

Vesten er på mange måder præget af en instrumentel tilgang til verden, hvor alt skal måles og vejes, men for at opnå dialog er der behov for en relationel tilgang hvor man interesserer sig for den menneskelige historie, mener Bryn. Derfor er dialog-tilgangen også implicit en kritik af vores instrumentelle samfund. Også fredsarbejdet (Peacebuilding) er blevet for instrumentelt, siger Bryn, for man taler om at skabe dialog, men gør i praksis meget lidt for at få folk til at mødes – man taler om at ’bygge stærke stater’, men hvordan gør man det, hvis ikke folk har tillid til hinanden?

DIALOGMØDER – ET REDSKAB I FREDELIG KONFLIKTLØSNING

Ifølge Bryn bør et dialogmøde vare i mindst 3 dage, og ca. 16 deltagere er et godt antal i en gruppe. Deltagerne skal have tid til at svare på spørgsmålet: Hvordan har konflikten påvirket dit liv? Hvordan har den påvirket din familie, dit arbejde, dine levevilkår, dine fremtidsdrømme? Imens lytter de andre.

Bryn har erfaret, at de stridende parter i en konflikt ofte er overbeviste om, at den anden part får positiv særbehandling. Når de to parter mødes første gang, starter således en konkurrence om, hvem der er de største ofre, om hvem der har lidt mest. Det må man være forberedt på, og man skal give plads til denne konkurrence, så folk kan komme ud med deres frustrationer.

Men på et tidspunkt skal dialogen drejes i retning af det løsnings- og fremtidsorienterede. Dette gøres eksempelvis ved at bede deltagerne evaluere kommunikation og samarbejde på tværs af etniske, religiøse eller politiske skel i deres lokalsamfund (indenfor politik, arbejde, sport eller kultur). Eller ved at bede deltagerne identificere de forhindringer, der er for integration og samarbejde (interne, eksterne, individuelle og strukturelle). Ønsker vi at øge synergien og samarbejdet? Hvordan kan vi overkomme forhindringerne?

En fejl, der ofte begås efter møderne, er, at der ikke følges op på udviklingen. Nansen Dialog-netværket forsøger at fremme aktiviteter hvor dialog-deltagerne kan samarbejde efter mødet, og har længe arbejdet på at skabe nogle faste rammer for det videre dialogarbejde i lokalområderne. Sigtet er selvfølgelig, at de dér har deltaget i dialogerne kan være med til at sprede deres positive og nye opfattelser af hinanden til deres sociale omgivelser, og således være med til at styrke dialog og konfliktløsning i deres område.

NANSEN DIALOG-NETVÆRKET

Nansen Netværkets aktiviteter er målrettet områderne: Integreret skolegang, multi-etniske lokale regeringer (fx byråd), re-integration af flygtninge i hjembyerne, kulturelle udtryk, undervisning og uddannelse.

 Steinar Bryn har erfaring med at lave uge- og månedlange dialogseminarer i både lokalområdet for konflikterne og i Norge. Arbejdet startede som et samarbejde mellem vinter-OL byerne i Lillehammer og Sarajevo, og har haft meget fokus på det kommunale niveau som et centralt niveau i fredsarbejdet, både når det gælder arbejdet med myndigheder og skoler. I dag har Bryn og Nansen Netværket et stærkt forhold til kommunale instanser og andre lokale organisationer i Lillehammer, såvel som i de lande han og centeret arbejder med og i.

 Nansen Netværket modtager støtte fra den norske stat (i mange år fra Udenrigsministeriet og nu mest fra Undervisningsministeriet). Læs mere om Nansen Dialogue-Center her: www.nansen-dialogue.net

RIKO afholdt seminar med Steinar Bryn d. 25/8/2015 ud fra en interesse for at lave Track 2 arbejde i fremtiden. Hvor Track 1 er det statslige niveau (diplomati osv.), henviser Track 2 til konfliktløsning på niveauet under staten, hvilket vil sige at tænketanke eller civilsamfundsorganisationer kan facilitere konfliktløsning og forsoning.

I Danmark er der ingen tradition for at lave Track 2 arbejde, men vi kan trække på erfaringerne fra andre lande – bl.a. fra Norge og Sverige. Det var i den sammenhæng at vi til dette seminar havde inviteret Steinar Bryn.

This post is also available in: English