Kommentar: FNs Sikkerhedsråds autoritet undergraves af operationen i Nordirak

Kommentar: FNs Sikkerhedsråds autoritet undergraves af operationen i Nordirak

Hvorfor har ingen søgt at basere de militære operationer mod IS i Nordirak på et mandat fra FNs Sikkerhedsråd?poul_villaume

Af Poul Villaume, medlem af RIKOs bestyrelse.

Den aktuelle amerikansk anførte intervention i Nordirak – indsat til at bekæmpe Islamisk Stat (IS) med bombninger af militær-stillinger og våbenhjælp til bl.a. kurderne – viser at vi intet har lært af Irak krigens fejl. Det kan ikke afvises, at der kan være et vist aktuelt behov for at inddæmme IS-bevægelsen også med brug af militær magt i Nordirak. Den islamistiske ekstremisme og terrorisme, som IS står for eller truer med at udøve, kan dog på lidt længere sigt umuligt bekæmpes eller nedkæmpes militært. Det er selve eksistensen af IS jo et levende eksempel på – IS er som bekendt udsprunget af de Al Qaeda-grupper, som begyndte at operere i Irak efter, at den amerikansk anførte koalition af villige lande ulovligt invaderede og besatte Irak i 2003 som led i den såkaldte ”krig mod terror”. Dén invasion har altså voldsomt bidraget til at skabe præcis det problem, den skulle bekæmpe.

Den nye amerikanske anførte koalition af villige lande legitimerer sig på et snævert grundlag og fortsætter fejlagtigt stilen med smalt, oftest vestligt, funderede militære interventioner. Sporene burde da i det mindste skræmme og vække til forsigtighed, skulle jeg mene. Og jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor ingen – heller ingen politiske partier herhjemme – klart og tydeligt har talt for, eller stillet som betingelse for deltagelse i en militært baseret operation vendt mod IS i Nordirak, at FNs Sikkerhedsråd formelt og reelt skulle godkende operationen. Det ville sikre en helt anderledes legitimitet og bredde i grundlaget for interventionen, hvis man også søgte at sikre sig aktiv deltagelse fra lande som Rusland og Kina – som jo selv på eget territorium har oplevet islamistisk terror, og som derfor burde være højst motiverede for at deltage i sådanne FN-operationer.

Hvorfor har ingen så forsøgt at få FNs Sikkerhedsråd inddraget i grundlaget for operationen? Måske er USA og vesteuropæerne dybest set ikke interesserede i det, fordi de frygter, at Rusland og evt. også Kina vil nedlægge veto – efter følelsen af at være blevet misbrugt ved Libyen-resolutionen i FN i 2011, der jo af Vestmagterne reelt blev udvidet til et regimeskifte. Og måske er Vestmagterne i lyset af Ukraine-krisen overhovedet ikke interesserede i et samarbejde i FN med Rusland om Irak. Men det er, mener jeg, uklogt, kortsigtet og farligt. Det er det fordi den igangværende operation i Irak naturligvis vil være med til at cementere den opfattelse, at FN og FNs Sikkerhedsråd er både irrelevant og unødvendigt som afgørende aktør i spørgsmål om internationale konflikter og international fred og sikkerhed. Det er potentielt katastrofalt, at FNs Sikkerhedsråd på denne måde udgrænses og marginaliseres – og jeg forstår simpelthen ikke, at ingen af de små europæiske stater, herunder Danmark, står fast på de afgørende principper. En styrkelse af en international FN-baseret retsorden, hvor stormagter og små lande principielt er ligestillede, er traditionelt til størst gavn for netop små lande og deres sikkerhed.

Poul Villaume er Dr.phil. Professor i samtidshistorie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet samt medlem af bestyrelsen i RIKO.

This post is also available in: English