Libyen – hvad nu?

Libyen – hvad nu?

Hvad sker der i Libyen lige nu? Hvor blev den militære success af, som blev udråbt af Vesten efter Gaddafis fald i 2011? Kan man kalde Libyen en ‘failed state’? Og er der optrapning til borgerkrig?

Af Annette Stubkjær

Diktator Muammar al-Gaddafis fald i 2011 blev internationalt udråbt til at være en succes for det libyske folk og en sejr for demokratiet. Men stigende kampe i Tripoli og Benghazi imellem det Muslimske Broderskab støttet af dets islamistiske allierede og styrker fra NFA (Nationale Force Alliance) viser tegn på et land på vej mod kaos. Flere eksperter beskriver den militære situation i Libyen som to grupperinger i vest og øst af landet, der dog på flere punkter er linket til hinanden. Libyen har siden Gaddafis fald forgæves forsøgt at opbygge en legitim stat med en demokratisk struktur efter at have levet i mere end 42 år under et af verdens hårdeste diktaturer. Men med en stor udskiftning af ministre og mangel på autoritet og respekt fra folket, har det vist sig at være en stor udfording for Libyen at opbygge en stat.

Politisk krise

De voldelige kampe, som i største grad har fundet sted i løbet af sommeren, er af mange blevet opfattet som kampe imellem to parter; på den ene side islamisterne og på den anden side anti-islamisterne. Men virkeligheden er mere kompleks. Den stigende vold i Libyen omhandler en dybere politisk kamp imellem lokale grupper om retten til handel, penge og magt i landet. Da det internationale samfund gik i kamp mod Gaddafi og hans styrker, oplevede vi de mange lokale militser stå sammen i kampen mod Gaddafi, da de alle kæmpede for det samme. Men i dag har disse grupper optrappet deres militære kampe for politisk magt i landet, hvilket har resulteret i kaos. Befolkningen i især Tripoli lider under de voldelige kampe, hvor ildebrænde, beskydninger, manglende strøm og vand er blevet en del af hverdagen. Lige siden General National Congress (GNC) blev etableret i 2012 har islamistiske styrker på den ene side og anti-islamistiske styrker på den anden kæmpet for at få fuld magt over regeringen. De islamistiske styrker fik i maj 2013 succes ved at true GNC til at gennemføre ‘the Political Isolation Law’, som forbyder NFA styrkerne i at mødes offentligt. Dette resulterede i at anti-islamistiske medlemmer af GNC boykottede den politiske proces, hvilket har skabt en endnu dybere politisk krise i landet. Der er derfor opstået en situation i Libyen, hvor politikere og andre statslige organisationer ingen respekt eller autoritet har fra befolkningen, og den politiske transformation, som man håbede på ville ske i 2011, er faldet fra hinanden. De øgede voldelige kampe i landet har skabt usikkerhed og frygt blandt befolkningen, som efterlyser en stat, der kan give dem stabilitet og tryghed i landet.

Mægling og national dialog er nødvendig

Regeringen har igennem utallige forsøg forsøgt at skabe dialog imellem militserne, hvilket er mislykkedes på grund af den manglende respekt for staten og nationale sikkerhed i landet. Tripoli har derfor ønsket hjælp og støtte fra det internationale samfund. Desværre er det eneste vi har set fra det internationale samfund indtil videre en hurtig evakuering af diplomater og nedlukning af ambassader.

Flere debatører og akademiske eksperter i libyske forhold understreger, at Libyen endnu ikke kan kaldes en skrøbelig stat og fremhæver, at der stadig kan skabes fred i landet. Dog ser det ikke ud til, at en militær løsning er mulig, da ingen af militserne har redskaberne til at vinde. Der er derfor brug for en ikke-voldelig løsning igennem mægling og åben dialog, så en politisk process kan sættes i gang. Jason Pack, leder af www.libya-analysis.com, fastslår i et interview på Aljazeera, at mægling er nødvendigt for at skabe en samlet plan for fremtiden i Libyen, og at der lige nu er brug for internationale mæglere for at sådan en process kan lykkedes. Det er dog vigtigt, at understrege, at disse internationale mæglere skal accepteres og respekteres af begge parter for ikke at ende i en fiasko. Men først og fremmest skal der skabes sikkerhed i landet og en våbenhvile imellem militserne. Her kan det internationale samfund hjælpe til ved at sende FN’s fredsskabende styrker til landet for at beskytte de civile og hjælpe til med at opbygge stabile offentlige institutioner.

Usikker fremtid

Det er svært at gennemskue, hvad der vil ske i fremtiden i Libyen. Vil der udbryde en borgerkrig? Kan internationale sikkerheds- og fredsskabende styrker være en hjælp for landet, eller vil det skabe endnu mere splid? Er der vilje og mulighed for at starte en national dialog iblandt de kæmpende grupper og derved påbegynde et nyt forsøg på en politisk process i landet? Libyen er ligesom alle andre internationale og nationale konflikter komplekse, og det er derfor vigtigt at skabe en forståelse af de lokale dynamikker for at kunne arbejde frem mod en løsning på konflikten.

Rådet for International Konfliktløsning, RIKO, vil tirsdag d. 26. august fra kl. 16.30-19.00 stille nogle af disse spørgsmål, som tre kompetente paneldeltagere vil diskutere igennem et paneldebatmøde (http://riko.nu/riko-seminar-fredsskabelse-i-libyen/). Alle paneldeltagere har været på missioner i Libyen, og de vil derfor komme med deres personlige bud på, hvilke knapper der skal trykkes på for at komme ud af det kaos, som landet oplever lige nu, på en ikke-voldelig måde.

Annette Stubkjær er bestyrelsesmedlem i Rådet for International Konfliktløsning, RIKO

This post is also available in: English