Hvor foregår debatten om århundredets kampflyinvestering – sites, organisationer, enkeltpersoner

Hvor foregår debatten om århundredets kampflyinvestering – sites, organisationer, enkeltpersoner

Nytkampfly.dk er et informativt og sobert site, som skriver om både det tekniske og de mere politiske aspekter af kampflykøbet og iøvrigt andre forsvarskøb. Samlet betragtet må det dog siges at være forsvarsvenligt – det medinddrager ikke at forsvars- og sikkerhedspolitik både har militære og ikke-militære aspekter.

Nej tak til nye kampfly er et site, der repræsenterer fredsbevægelsen, som er igang med en kampagne mod kampflyene – altså et nej til nye kampfly overhovedet. Dets synspunkter repræsenteres på tinge af Enhedslisten. Formanden for Aldrig Mere Krig Tom Vilmer Paamand skrev artiklen “Det er en myte at Danmark har behov for nye kampfly” i Politiken.

I Ingeniøren er der også skrevet mange artikler der belyser kampflykøbet og ikke mindst de mange kritiske aspekter ved produktionen af flyene. Men sitet skriver også om den politiske proces og de forskellige holdninger til flyindkøbet, se her om det sidste åbne samråd i Forsvarsudvalget – og selve det tv transmitterede samråd 20 nov d.å.

I dagbladene har især Politikens forsvarsmedarbejder Jacob Svendsen skrevet adskillige informative artikler om kampflykøbet – senest i Søndags Politiken 13 dec. d.å. Ved at google: Politiken kampfly – fås flere af bladets tidligere artikler

Også forsvarspolitikerne har deltaget i debatten. I et interview i Politiken 9 feb. d.å. foreslog daværende udenrigsminister Holger K Nielsen en stærk reduktion af antallet – helt ned til 18 fly og at der skulle ses på den økonomiske side ved købet. På samme linje står Det Radikale Venstre. Derimod har socialdemokraten Henrik Dam Kristensen støttet kampflyprojektet helt og fuldt ligesom Marie Krarup, DF . Derimod har Eva Flyvholm, Enhedslisten, deltaget overordentligt aktivt i alle Folketingets fora som en klar modstander af kampflyprojektet.