NATOs Linedans med Rusland – Værd at Vide inden NATO Topmødet i Polen d. 8.-9. juli

NATOs Linedans med Rusland – Værd at Vide inden NATO Topmødet i Polen d. 8.-9. juli

Den 8. og 9. juli mødes statslederne fra de 28 NATO medlemslande til topmøde i Warszawa, Polen. Som optakt kommer der her en oversigt over tidligere NATO topmøder, og deres forbindelse til centrale udviklinger i forholdet mellem Rusland og NATO.

– Camilla Edemann Callesen, M.A. in International Conflict and Security, University of Kent.

Siden NATOs grundlæggelse i 1949, har organisationen afholdt 26 topmøder. Topmøderne afholdes ikke med et fast årsinterval, men når grundlæggende ændringer og tiltag skal diskuteres. Igennem tiden har programmet budt på fx afvikling eller udvidelse af igangværende missioner (fx krigen i Afghanistan), reformer af NATO systemet, forhandlinger vedrørende nye medlemmer, drøftelse af nye trusler mm.

Rusland har ofte været på dagsorden, blandt andet efter Murens fald hvor en ny fundet optimisme førte til et vist samarbejde mellem Rusland og NATO. Men siden NATO begyndte sin udvidelsesproces i 1990’erne har der været en underliggende konflikt, og især efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har tonen ændret sig markant, og Rusland er gået fra samarbejdspartner til igen at være en del af NATOs trusselsbillede. Rusland har derimod i sin forsvarsstrategi fra 2015 peget på NATOs fortsatte udvidelsesproces og placering af militær infrastruktur i de østeuropæiske medlemslande som en  trussel mod nationens sikkerhed.

Selvom NATOs og Ruslands linedans i begyndelsen bar præg af ønsket om fælles løsninger på fælles problemer, har dansen således ændret sig til en individuel balancegang, hvor de to parter puffer til hinanden, samtidig med at de forsøger at undgå for store svingninger på linen som bærer dem begge. Denne negative udvikling understøttes af diverse uenigheder, hvoraf de mest centrale er synliggjort i aftaler vedtaget under tidligere NATO topmøder. Dette er blandt andet: NATO-udvidelsen, oprettelsen af missilskjold i Europa, samt udvidelsen af NATO’s tilstedeværelse, militærøvelser, og patruljeringer i Central- og Østeuropa.

NATO Udvidelsen
I det nye sikkerhedspolitiske miljø efter Murens fald spirede et samarbejde mellem Rusland og NATO. Men på trods af røster om, at NATO således var forældet, begyndte Alliancen at udvide sig ved blandt andet at inkludere flere af de tidligere lande i Warszawapagten. De første forhandlinger startede ved NATO-topmødet i 1997 vedrørende medlemskab til Tjekkiet, Ungarn og Polen. I 00’erne fulgte medlemskab til Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Albanien og Kroatien.

NATO-medlemskab til tidligere Warszawapagt-lande har vist sig at være et stigende problem, først for Boris Jeltsin og siden for Vladimir Putin. Han mener, at det er et brud på et NATO-løfte om (indgået med Sovjet-lederne efter Murens fald), at der ikke ville blive udvidet mod øst. NATO har derimod afvist at sådan et løfte nogensinde har fundet sted og har blandt andet udtalt:

..Da Rusland skrev under på “The Founding Act” (ved topmødet i 1997), svor den at “respektere staters suverænitet, uafhængighed og landegrænser, samt staters ret til selv at vælge deres egen måde hvorpå de vil sikre deres nationale sikkerhed.

 NATO-udvidelsen er ikke desto mindre blevet et centralt emne i Ruslands udenrigspolitik, hvor bestræbelserne efter ”buffer zones”, samt fx beskyttelse af russiske militærbaser, har ført til øget russisk tilstedeværelse i blandt andet Georgiens to udbryderrepublikker. Dette, og ønsket om en styrket magtposition i regionen, har ligeledes spillet en rolle i Ruslands militære konflikt med Georgien og dens udbryderrepublik Sydossetien i 2008 – som dengang skabte fordømmelse og en midlertidig suspendering af aktiviteterne under The Nato-Russia Council, selv om det iflg. OSCE var Georgien, der startede konflikten i 2008. På trods af Ruslands aversion mod NATO-udvidelsen fastholder NATO, at det ikke er en del af en aggressiv politik rettet mod Rusland, og at Alliancens ”open door policy” betyder, at lande, der selv vælger at søge om medlemskab, kan indlede forhandlinger om det.

I 2016 blev NATO enig om at invitere Montenegro indenfor. Dette skabte stor forargelse i Rusland, som i den forbindelse skrev til en række NATO-lande og truede med forværrede relationer, hvis de accepterede Montenegros medlemskab. Der er fortsat forhandlinger om medlemskab til Georgien, Bosnien og Makedonien.

Missilskjoldet
Ved NATO-topmødet i 2010 i Lisabon blev Rusland og NATO enige om at samarbejde omkring opbyggelsen af et missilskjold i Europa, som forsvar mod missiler fra fx Iran og Irak. Samarbejdet blev dengang hyldet som tegn på forbedrede relationer. Men efter atomaftalen med Iran i 2015 ser Rusland ikke længere behovet. NATOs ønske om at forsætte oprettelsen er derfor blevet problematisk, da Rusland nu mener, at det reelt er rettet mod russiske missiler. Rusland anser det for at være en antirussisk og destabiliserende faktor i forhold til den strategiske magtbalance i Europa, og Putin har i den forbindelse udtalt, at Rusland vil ”neutralisere udviklingerne der truer Ruslands sikkerhed.
Blandt andet Danmark har luftet tanken om at bidrage til missilskjoldet med radaranlæg på flere af Søværnets fregatter. Dette førte til hårde ord fra Ruslands Ambassadør i Danmark, som udtalte:

 ..hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar…bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler.

På trods af russisk mistro hævder NATO og USA,  at missilskjoldet kun er rettet mod missiler fra Mellemøsten, og at Rusland har fået tilbuddet om fuld indsigt i oprettelsen. Den første base blev derfor aktiveret i Rumænien den 12 maj 2016, og basen i Polen forventes at være klar i 2018.

Udvidelsen af NATO Øvelser og Patruljering
Som følge af Ruslands annektering af Krim-halvøen blev der i 2014 afholdt et NATO-topmøde i Wales. Her udarbejdede statslederne en Readiness Action Plan”, som var rettet mod Ruslands handlinger og omhandlede styrkelsen af det militære forsvar i Central- og Østeuropa, samt en ændring i NATOs forsvar og kommandostruktur.

Man blev blandt andet enig om at udvide omfanget af militærøvelser, luft- og sø patruljeringer, samt at oprette en Very High Readiness Joint Task Force”, som vil kunne rykke ud inden for 48 timer. Samtidig oprettede man ”NATO Force Integration Units” i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen og Rumænien. Disse units er mindre kontorer der har til formål at øge NATOs tilstedeværelse i de nævnte lande, samt assistere ved fx militærøvelser.
Rusland har som modsvar afholdt sine egne militærøvelser og lanceret et tiltag om at udstationere russiske tropper i den vestlige og sydlige del af landet. Samtidig har russiske fly strejfet NATOs luftrum, her i blandt Danmarks og Tyrkiets – der endte i nedskydning af et russisk fly og en diplomatisk krise mellem Tyrkiet og Rusland.

Så sent som i december 2015, underskrev Putin en forsvarsstrategi der pegede på NATOs fortsatte udvidelsesproces og fremskudte placering i øst af militær infrastruktur som en trussel mod Ruslands nationale sikkerhed. Denne mistillid kommer som følge af, ifølge Rusland, at NATO og de vestlige ledere ikke har respekteret samarbejdet, men derimod har placeret Rusland på et sidespor. Putin udtalte blandt andet i forbindelse med annektering af Krim-halvøen:

De (vestlige ledere) har løjet over for os mange gange, taget beslutninger bag vores rygge og placeret os foran et allerede-udført faktum. Det var, hvad der skete med NATO-udvidelsen mod øst samt placeringen af militært infrastruktur ved vores grænser…Det skete med udførelsen af missilskjoldet, som på trods af vores ængstelse, rykker fremad…De prøver konstant at feje os ind i et hjørne fordi vi har en selvstændig position, fordi vi vedligeholder den og fordi vi kalder tingene hvad de er.. Men der er en grænse for alt og med Ukraine har vores vestlige kollegaer krydset den grænse.

Et af de helt centrale spørgsmål ved dette års topmøde vil således være: hvordan kan NATO berolige sine medlemslande i Baltikum og Polen, som er bekymrede for russisk aggression, uden samtidig at fremprovokere en russisk reaktion?

Topmødet i Polen 2016
Programmet for topmødet i Polen er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort. Men meget tyder på, at NATO-udvidelsen, missilskjoldet og tiltagene, der blev besluttet under topmødet i 2014, vil blive drøftet. Foruden dette vil truslen fra ISIS, håndteringen af flygtningekrisen og de konsekvenserne af Storbritanniens udtræden af EU højst sandsynligt også være at finde på dagsordenen, sammen med det gennemgående tema vedrørende medlemslandenes forsvarsbudgetter – som NATO gerne ser rammer 2% af landenes BNP. På nuværende tidspunkt lever kun 5 NATO lande op til dette krav. Danmarks udgifter ligger på 1,2%.

NATO-topmøderne har tidligere haft stor indflydelse på forholdet mellem Rusland og NATO, og dette år tegner ikke til at blive en undtagelse. Det bliver derfor interessant at se udfaldet af topmødet, og én ting er sikkert – det hele vil blive fulgt tæt af Rusland.