RIKO på folkemødet

RIKO deltager i år, for første gang, på Folkemødet med teltet “International Konfliktløsning” i samarbejde med organisationen Crossing Borders.

Gennem en række debatter, diskussioner, taler og interaktive arrangementer, vil RIKO og Crossing Borders sætte international konfliktløsning på dagsordenen og opfordre til nuanceret debat om dansk udenrigspolitik. Arrangementerne sætter fokus på bl.a. alternativer til militære interventioner og redskaber indenfor international konfliktløsning, der giver mulighed for at gentænke Danmarks udenrigspolitiske engagement. Det er målet gennem de fire dage på Folkemødet, at afvikle aktiviteter, der oplyser om de muligheder et internationalt konfliktforebyggelsesperspektiv giver nationalt og internationalt og bidrage til en bredere forståelse af feltet.