Tyrkiet - hvad nu?

Tyrkiet – hvad nu?

Onsdag d. 24. februar kl. 19.00-20.30, Lokale U21, Fælledvej 12 

Hvordan ser situationen i Tyrkiet ud lige nu? Hvordan står det til med de mange flygtningene? Overholder EU deres lovning på 3 mia euro til Tyrkiet og overholder Tyrkiet deres aftale om grænsebevogtning? Og hvordan er sikkerhedssituationen i Tyrkiets kurdiske region?

Hetav Rojan, som igennem sit arbejde som freelancejournalist har rejst i Irak og Saudi Arabien og i november rejste rundt i de uroplagede områder for at dække valget i Tyrkiet, vil til det tredje og sidste RIKO foredrag om internationale konflikter gå i dybden med den sikkerhedspolitiske situation i Tyrkiet.

Foredraget vil være delt op i to sektioner, hvor den første sektion vil fokusere på EU og Ankaras forsøg på at stoppe flygtninge og migranter i at nå EUs ydre grænser.
Amnesty International skriver i en rapport i december 2015:

“…in parallel with EU-Turkey migration talks, the Turkish authorities have rounded up and herded scores – possibly hundreds – of refugees and asylum-seekers onto buses and transported them more than 1,000 kilometres to isolated detention centres where they have been held incommunicado. Some report being shackled for days on end, beaten and forcibly transported back to the countries they had fled” – Er det måden at løse flygtningekrisen på?

Den anden sektion vil kigge på den stærkt forværrede sikkerhedssituation i Tyrkiets kurdiske region. Her vil Hetav komme med et snapshot af situationen i regionen på nuværende tidspunkt og derefter give et bud på Tyrkiet og PKKs strategier.

Hetav vil få selskab af Mathias Findalen, som er ekstern underviser på Københavns Universitet med ekspertise i Tyrkiet og den kurdiske region. Mathias vil modere debatten og lægge op til diskussion ved at bruge sin egen viden og kendskab til situationen i Tyrkiet til at stille uddybende spørgsmål til Hetavs oplæg.

FOREDRAGSRÆKKE

Foredraget er det tredje i en række af 3 foredrag om internationale konflikter, som alle vil ligge en onsdag i februar:

  • Onsdag d. 10. februar: “Terrorens Kalifat: Et indblik i Islamisk Stat” v. Deniz Serinci og ordstyrer Jørn Boye Nielsen (RIKO)
  • Onsdag d. 17. februar: “Libyen 5 år efter” v. Ahlam Chemlali og ordstyrer Rasmus Boserup (DIIS)
  • Onsdag d. 24. februar: “Hvad sker der i Tyrkiet?” v. Hetav Rojan og ordstyrer Mathias Findalen. 

PRAKTISK INFO

HVORNÅR: Onsdag d. 24. februar kl. 19.00-20.30

HVOR: Lokale U21 ved Mellemfolkelig Samvirke, Fælledvej 12, 2200 København N 

Det koster 75 kr. at deltage.

Beløbet skal betales enten over mobilepay til 53803344 (til Annette Stubkjær) eller RIKOs konto, reg.: 5301 kontonr.: 0409778. Skriv “Tyrkiet” i tekstfeltet.

Når beløbet er betalt, vil dit navn blive skrevet på en liste, som vil ligge i døren til arrangementet. Du vil derfor ikke modtage en billet, men istedet blive krydset af i døren, når du ankommer.