Udtalelse fra bestyrelsen: Sådan kan Danmark hjælpe forhandlingerne om Syrien i den rigtige retning

Udtalelse fra bestyrelsen: Sådan kan Danmark hjælpe forhandlingerne om Syrien i den rigtige retning

Udtalelse fra RIKOs bestyrelse om Syrien-konferencen i Geneve

RIKOs bestyrelse hilser FN-konferencen om Syrien velkommen. Forsøget på at opnå en løsning på konflikterne i og omkring Syrien med fredelige midler må ikke standses et øjeblik. For hver dag øges lidelserne for flygtninge og Syriens civilbefolkning. Forhandling og mægling er den eneste vej til at føre Syrien ud af en stadig større menneskelig katastrofe.

Selvom der er modvind og store udfordringer ved forhandlingerne, skal man anerkende det kæmpe skridt det er, at parterne i det hele taget har sagt ja til at deltage i konferencen. Der skal meget til at se modparten i øjnene og møde op til konferencen, og det er et tegn på forhandlingsvillighed på trods af dybe uoverensstemmelser.

Det tager tid at ændre en så kompleks situation, og selv om de katastrofale tilstande i Syrien kræver hurtig handling, må man væbne sig med tålmodighed i forhold til at finde en politisk løsning, der kan skabe varig fred fremover.

De små skridt på vejen er vigtige med henblik på opbygning af den nødvendige gensidige tillid mellem parterne, som er forudsætningen for, at indgåede aftaler vil blive overholdt, og som kan bane vej for mere omfattende aftaler om våbenhvile og fred. Først og fremmest er det vigtigt at få skabt humanitære zoner og lokale våbenhviler, hvor nødhjælp kan komme frem. Andre små skridt kan være fangeudvekslinger. Erfaringer fra tilsvarende forhandlingsforløb viser, at uformelle samtaler i korridorerne kan være vigtige for afgørende fremskridt.

Her er seks forslag til, hvordan Danmark, som sidder med ved bordet i Geneve, kan hjælpe forhandlingerne i den rigtige retning.

1. Geneve-konferencen må gøres permanent, indtil en endelig fredsaftale er indgået. Der kan nemt komme pludselige brud, hvor en af de deltagende parter forlader forhandlingsbordet. Ved at gøre konferencen permanent signalerer verdenssamfundet, at man ikke vil acceptere, at enkelte aktører bliver anledning eller påskud til sammenbrud. Dermed er trusler om en ’deadline’ og om militær intervention udefra i tilfælde af manglende forhandlingsgennembrud også irrelevante – og kan endda erfaringsmæssigt let blive til selvopfyldende profetier (jf. fx Golfkrigen i 1991, Kosovo-krigen i 1999, og Irak-krigen i 2003).

2. Der må ske en ændring af fokus på præsident Assad som hovedproblemet. Fra et konfliktløsningsperspektiv er det volden og ikke enkeltpersoner, der er problemet. Krav om, at ’Assad must go’ – som faktisk ikke var et krav fra Geneve I-forhandlingsrunden, selv om USA umiddelbart efter insisterede på netop dét – risikerer at overskygge de væsentlige diskussioner om, hvordan det syriske folk kan opnå en fredelig overgang til en fri og demokratisk samfundsorden. En sådan vil til gengæld næppe levne plads til en Assad.

3. Alle stater, der på den ene eller anden måde er involveret i den syriske borgerkrig, skal deltage i Geneve. Derfor må Iran straks inviteres med som jævnbyrdig deltager – ikke kun som deltager på sidelinjen. Fred laves af dem, der er impliceret i konflikten, og udelukkelse af Iran er imod alle konfliktløsningsregler. Holdes en vigtig part uden for, er det at invitere til en spoiler-adfærd fra den udelukkede. FNs mæglere (Kofi Annan, Brahimi, Ban Ki-moon) har hele tiden udtrykkeligt ønsket Irans deltagelse, men er blevet underkendt. Det er stærkt kritisabelt.

4. Den permanente FN-konference må også blive et sted, hvor andre relevante regionale spørgsmål, herunder modsætningsforholdet mellem Saudi Arabien og Iran, kan tages op, da de regionale nabomagter til Syrien må være med-garanter for en stabil syrisk fredsaftale.

5. FN bør hele vejen igennem stå som rammeorganisation om de forhandlings- og løsningsinitiativer, der tages. Eventuelle fredsbevarende styrker udefra til sikring af en våbenhvile- eller fredsaftale i Syrien bør primært have deltagelse af soldater fra naboregionen og/eller fra lande uden for Europa og USA.

6. I bedste fald vil en vellykket Syrien-konference efter disse retningslinjer med tiden kunne udvikle sig til et større regionalt sikkerhedsarrangement, en stormagtsgaranteret og permanent ”Konference for Sikkerhed og Samarbejde i Mellemøsten”, med forbillede i den europæiske Konference/Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE/OSCE), som siden 1970erne har spillet en væsentlig rolle for først den fredelige afvikling af Den Kolde Krig og dernæst opbygningen af demokratisk stabilitet i hele Europa. Et sådant langsigtet perspektiv for den mellemøstlige region er det værd at fremholde både for parterne i den syriske borgerkrig og for de øvrige stater og befolkninger i området.

Rådet for International Konfliktløsnings (RIKO) bestyrelsen, 26. januar 2014.