4/4/2025

Er der stadig mulighed for fred i Ukraine?

INTERVIEW. For tre år siden gik Rusland ind i Ukraine med deres kampvogne, fly og droner. I al den kaos og uro er der så stadig en chance for fred?

Det er nu lidt over tre år siden at Rusland trådte ind i Ukraine med deres kampvogne, fly og droner. Men i al den kaos og uro er der så stadig plads til at der kan komme fred i Ukraine? For at få svar på det spørgsmål har jeg interviewet Maria Gullestrup, der er cand. Scient. pol. og er tidligere udsendt til Georgien i 2 år fra 2019-2021, og hun har i den forbindelse kendskab til Rusland.‍

Hvis man spørger Maria Gullestrup om hvorvidt hun tror på, at der kommer fred i Ukraine, virkede hun lidt skeptisk og mente at det nok ikke ville ske lige foreløbigt.

Jeg spurgte hende ind til, hvordan et lille land som Danmark bedst kunne bidrage til Ukraine. Hun mente, at det er ved at donere så meget som muligt.

Hun regner ikke med at USA kan hjælpe Ukraine, og mener ikke at de kan skabe fred. Det står i modsætning til andre folk og politikere, som mener at USA er en vigtig allieret for en krigsførende nation som Ukraine. Maria Gullestrup sagde, at Mette Frederiksen gør det godt som statsminister, og hun ville også sige fra over for Putin og Donald Trump, hvis hun var statsminister.‍

Maria Gullestrup tror at de fleste russere støtter Putin og hans ideer på grund af al den misinformation han laver, men Maria Gullestrup mener stadig at der er nogen der er imod ham. Maria Gullestrup håber ikke at de russiske grænser har ændret sig om 5-10 år.‍

Syv skarpe til eksperten

Kommer der fred i Ukraine?

- "Ikke foreløbigt."

Hvordan tror du Danmark bedst kan bidrage til Ukraine?

- "Det er at støtte så meget, man kan lige nu."

Hvor vigtig en allieret er USA i forhold til at skabe fred i Ukraine?

- "De kan ikke skabe fred. De er ikke gode."

Hvis du var statsminister, hvordan ville du så håndtere situationen anderledes?

- "Jeg synes Mette gør det godt. Og at sige fra for Putin og Trump."

Hvordan tror du landegrænserne op til Rusland ser ud om 5-10 år?

- "De skal forhåbentlig ikke ændres så meget."

Hvordan tror du det er at være russer?

- "Jeg tror de støtter op om Putin."

Tror du, der er nogle russere, der er imod Putin?

- "Det må der være."

Frederik Kirk Eskelund går i 8. klasse på Østerbro Lilleskole. I denne uge har han været i praktik i Rådet for International Konfliktløsning. Frederik har selv udarbejdet interviewguide, lavet aftale med Maria Gullestrup, foretaget interviewet og skrevet denne artikel.