PUBLIKATIONER

Libanon og Palæstina: You cease, we fire

You cease – we fire. Det virker som den israelske forståelse af, hvad en våbenhvile er, skriver Birgitte Rahbek i denne analyse af situationen i Libanon og Palæstina.

Når Israel udvider sig, ser vores politikere den anden vej

Rådskommentaren argumenterer for, at Israel fører en systematisk ekspansionistisk politik i Gaza, Vestbredden og nabolande, legitimeret af sikkerhedshensyn. Med reference til Avrum Burg kritiseres både Israels ledelse og vestlig støtte. Pointen er, at interne problemer og fundamentalisme bør adresseres før eksterne konflikter, og at folkeretten tilsidesættes.

Ungarn før skæbnevalg: Orbáns magt vakler – men udfaldet er stadig åbent

Det ungarske parlamentsvalg i 2026 markerer et skæbneøjeblik for både Ungarn og EU, hvor Viktor Orbáns skrantende greb om magten udfordres af voksende utilfredshed, økonomisk krise og nye politiske aktører. Artiklen blev oprindeligt bragt på mrEast den 9. april 2026.

Hvorfor halshugningen af det iranske styre risikerer at skabe et monster med mange hoveder

Analysen viser, hvordan fjernelsen af Irans topledelse kan ende med at udløse parallelle konflikter, økonomiske chok og et folkeretligt skred – og skitserer, hvad Danmark og EU bør gøre for at forebygge eskalation.

Når forsvarsregningen Æder Konfliktforebyggelsen

Danmark står i et strategisk krydsfelt, hvor kravene om markant højere forsvarsudgifter risikerer at fortrænge investeringer i udviklingsbistand og konfliktforebyggelse – og dermed undergrave den brede, civile sikkerhedsarkitektur.

Valg i flere europæiske lande – særligt fokus på Ungarn

Ikke kun Danmark, men flere europæiske lande skal afholde valg i 2026, med valgene i Ungarn, Bulgarien og Slovenien af særlig stor betydning. Særligt valget i Ungarn den 12. april tiltrækker sig opmærksomhed, da meningsmålinger antyder, at Viktor Orbán efter 16 år ved magten kan tabe til Peter Magyar og hans parti Tisza.

Jeg forsker i USA's militære interventioner og en ting er meget slående: Vestens hykleri

Denne rådskommentar sætter fokus på kløften mellem Vesten og det globale syd og de politiske konsekvenser af vestlige militære interventioner, selektiv folkeretsanvendelse og dominerende videnshierarkier. Med udgangspunkt i empirisk forskning fra mere end 20 lande bidrager teksten til en bredere debat om global magt, ansvarlighed og legitimitet i international politik.

Paradokset i Europas oprustning: Truslen mod NATO kan blive det, der redder NATO

Rådskommentaren analyserer Europas sikkerhedspolitiske dilemma i en tid med øget amerikansk pres på NATO-landene for markant højere forsvarsudgifter. Forfatteren argumenterer for, at kravet om op mod fem procent af BNP til forsvar ikke blot bør afvises som politisk pres, men forstås som et udtryk for en ændret strategisk virkelighed, hvor Europa ikke længere kan tage amerikanske sikkerhedsgarantier for givet.

Greenland in the US Grand Strategy: Keeping the EU and PESCO Out

Artiklen analyserer Grønlands voksende geopolitiske betydning i et amerikansk perspektiv og argumenterer for, at USA’s interesse i Grønland ikke kun handler om Kina og Rusland, men også om at forhindre EU – og især PESCO – i at få strategisk indflydelse i Arktis. Gennem denne linse belyses spændingerne mellem amerikansk sikkerhedstænkning, europæisk strategisk autonomi og grønlandsk selvbestemmelse.

Rigsfællesskabet begynder i klasseværelset

Kommentaren argumenterer for, at Rigsfællesskabet ikke kun er et forfatnings- og udenrigspolitisk anliggende, men også et dannelses- og uddannelsesspørgsmål. Rådsmedlem Katarina Ammitzbøll peger på, at viden om Grønland, Færøerne og Rigsfællesskabets historiske og nutidige relationer er svagt forankret i det danske uddannelsessystem. Dette bidrager til misforståelser, asymmetriske magtforhold og manglende gensidig forståelse.

Sikkerhed, fred og våbenproduktion i EU

Sikkerhed er den absolutte hovedprioritet for Danmarks EU-formandskab. Fokus er på, at opbygge den europæiske våbenindustri, yde støtte til Ukraine og opruste landenes forsvar. Ved lanceringstalen sagde Statsminister Mette Frederiksen “Europe is no longer at peacetime, and therefore we must re-arm ourselves.”

EU-sanktioner mod Israel

Analysen undersøger EU’s muligheder for at støtte en varig fred mellem Israel og Palæstina under Danmarks EU-formandskab. Den ser på handelssanktioner, våbeneksport og anerkendelse af Palæstina som redskaber til at fremme respekt for international lov.

EU og Den Russiske Informationskrig

Denne analyse fokuserer på EU og den russiske informationskrig — herunder EU’s muligheder for at imødegå udfordringerne ved desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding. Analysen gennemgår centrale narrativer, kanaler (bl.a. proxy-aktører og AI-skabt indhold) og eksisterende modtræk samt peger på yderligere politiske og samfundsmæssige greb.

EU som Aktør i Arktis

Denne analyse fokuserer på EU som aktør i Arktis, hvor unionen balancerer mellem ønsket om at fremme miljømæssig og bæredygtig udvikling i regionen, samtidig med at sikkerhedspolitiske spændinger og stormagtsrivalisering begrænser dens handlemuligheder. Publikationen undersøger EU’s rolle som potentiel geopolitisk aktør, de udfordringer unionen står overfor i lyset af manglende observatørstatus i Arktisk Råd, samt hvordan det danske formandskab kan udnytte sit handlerum.

USA vil isolere Grønland fra EU og PESCO

Artiklen analyserer, hvordan USA arbejder for at isolere Grønland fra EU og det europæiske forsvarssamarbejde PESCO for at bevare sin egen militære og økonomiske dominans. Med udgangspunkt i historiske eksempler og aktuelle udviklinger skitseres mulige amerikanske strategier for kontrol over Grønland, og der gives forslag til, hvordan Grønland bedst kan navigere i dette storpolitiske spil.

10 principper for international konfliktløsning

Hvordan standser man en krig, og hvordan undgår man, at den starter? Det gør man ved at følge de 10 principper, som Rådet for International Konfliktløsning har formuleret.

Klima og militær og krig

Omfattende rapport af Dr Benjamin Neimark, oversat til dansk af Palle Bendsen, der nøje gransker det Co2 udslip der bliver udledt af verdens samlede militær.

Kina og Verdensordnen

Kina og Vesten, specielt Kina og USA, men til dels også Kina og Europa, ser meget forskelligt på verden på en række områder. Det er potentielt med til at skabe konflikt, mangel på tillid og generel mistro mellem Vesten og Kina

Jørn Boye Nielsen: Enhver fred er forhandlet. Det vil også gælde i Ukraine

At fortsætte den militære støtte til Ukraine udelukker ikke en diskussion om, hvordan freden skal opnås. Det er på tide at bringe parterne til forhandlingsbordet. Her er et bud på, hvordan det kunne se ud.

Macrons udenrigspolitiske vision

Franske ambitioner og strategisk autonomi for Europa

Kina som fredsmægler i Ukraine-krigen

Kina kan ikke stoppe krigen i Ukraine, men kan spille en vigtig rolle som ”facilitator”, hvilket kan blive afgørende for en fredelig løsning på konflikten og ikke mindst sikre Ruslands engagement i en fremtidig forhandlingsproces. Sådan fremlagde ekspert i kinesisk udenrigspolitik, Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet, ved RIKOs rådsmøde.

Vestens tyrkertro på, at krigen kan vindes med overlegne våben, går ud over fredsmulighederne

Jørn Boye Nielsen: Vesten skal presse Rusland og Ukraine til forhandlingsbordet

Råds- og bestyrelsesmedlem - Jørn Boye Nielsen har skrevet en artikel i Ræson, hvor han anbefaler, at man bør presse Ukraine og Rusland til at gå til forhandlingsbordet. Han kommer blandt andet med fem årsager til, at krigen ikke skal forsættes som den forløber sig i øjeblikket.

Regeringen opfinder nye ord for diplomati, men undgår at nævne et af de vigtigste diplomatiske redskaber i vores tid

Selvom Danmark er et lille land, kan vi spille en konstruktiv, diplomatisk rolle i stormagtspolitiske konflikter. Statsministeren har ved flere lejligheder bebudet, at Danmark skal være kendt for at sætte hånden direkte på kogepladen – en metafor for at engagere os militært, selv i vanskelige situationer. Tænk, hvis Danmark i stedet ville være kendt for at være dem, der forsøgte at slukke kogepladen med diplomatiske midler.

Konflikten mellem Vesten og Rusland vil kun blive værre, hvis dæmoniseringen fra begge sider fortsætter

Oprustning og alliancer skaber dynamikker, der kan ende i krig. Konflikterne er i dag så dybe, at ét eller to møder mellem Rusland og USA ikke løser konflikten. Der skal en længere proces til, og en villighed til kompromisser, skriver Jørn Boye Nielsen.

Rapportage fra debatten EU og Sundhed

Rådet for International Konfliktløsning afholdt den 16. september 2021, den første debat i debatrækken Europæiske Spændingsfelter. Lektor på Århus Universitet Sara Dybris McQuaid og senioranalytiker i Demokrati i Europa – Oplysningsforbundet Vibe Termansen debatterede EU og sundhedsdiplomati, hvor fokus særligt var rettet mod Covid-19 pandemien og abort.

Rapportage fra debatten EU og Sprog

De 24 officielle sprog i EU er nok det mest direkte udtryk for de mange forskellige kulturer, Europa rummer. EU's motto er som de fleste ved ’forenet i forskellighed’ og mottoet symboliserer ikke mindst ideen om at flersprogethed er en central styrke ved det europæiske projekt. Oplæg og debat ved Anne Holmen, Lisbeth Verstraete-Hansen og Zlatko Jovanovic.

Rapportage fra debatten EU og Migration

Det står nok helt tydeligt for alle at nationale regeringer kan vinde og tabe valg på spørgsmål om flygtninge- og indvandringspolitik. På Europæisk niveau har spørgsmålet om grænser for indvandring udviklet sig til en regulær krise, fordi det har været umuligt at forene forskellige nationale standpunkter i en fælles politik efter asylsystemet nærmest brød sammen i 2015.

Rapportage fra debatten EU og Klima

Dagens debat fandt sted den 24. november, i efterdønningerne af COP 26, med Rasmus Nørlem Sørensen (chefanalytiker i DEO) og Anine Hagemann (Post Doc ved Centre for Resolution of International Conflicts (KU) og medlem af RIKO), som oplægsholdere og Sara Dybris McQuaid, som moderator. EU har udviklet miljø og klimapolitik siden de tidlige 90ere, og i 2019 lancerede man flagskibet ’green deal’ – en grøn aftale – som stræber efter at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Rapportage fra debatten EU og Erindringspolitik

Dagens debat om erindringspolitik, startede fra det Europæiske niveau, hvor Sara Dybris McQuaid først opridsede hvordan EU i stigende grad både forsøger at etablere en fælles europæisk erindring og samtidig prøver at sætte fælles rammer for hvordan man i EU's medlemslande bedst gør op med en problematisk fortid med for eksempel nazisme, kommunisme, kolonialisme og terrorisme.

EU skal presse USA og Kina til fred og samarbejde – også i Arktis

Grønland er i dag perifer for Kinas interesser. Det har snart mange forskere konstateret, senest i en ny DIIS-rapport. Grønland er som udgangspunkt ikke en oplagt destination for kinesiske investeringer fordi der er så store praktiske vanskeligheder, og det er svært at finansiere de meget langsigtede investeringer som er nødvendige. Når dertil kommer politiske risici, er hverken private eller statsejede kinesiske virksomheder særlig interesserede.

Efter 1989 lovede vesten, at Europa skulle have en ”ny sikkerhedsstruktur”. Skal vi ikke bygge den nu – sammen med Rusland?

Det er stadig svært at se, hvordan en uprovokeret russisk aggression mod Ukraine – eller mod et af NATO-landene i øst – skulle kunne ende i andet end en både politisk og militær katastrofe for et i forvejen svækket og isoleret Rusland. Konflikten mellem øst og vest kan nedtrappes ved kreativt diplomati – oplagt med inspiration fra Den Kolde Krigs tid.

NATO og Rusland: Sådan undgås en mulig ny Cubakrise – om Ukraine

Vil Putin angribe – måske erobre – Ukraine inden for få uger? Det er en reel risiko, med mindre NATO og EU sender de alvorligste advarselssignaler til Moskva, og måske indfører yderligere og hårde, præventive økonomiske sanktioner mod det stadig mere aggressive Rusland og samtidig øger den militære bistand substantielt til det truede Ukraine, hvis fremtidige medlemskab af NATO bekræftes.

Efter Afghanistan - andre værktøjer må anvendes i udenrigspolitikken

Danmark har været involveret i tre krige de seneste 20 år i hhv. Afghanistan, Irak og luftkrigen mod Libyen. I ingen af disse tre steder, er der kommet bæredygtige løsninger ud af bestræbelserne.

Klima, konflikt og etnicitet komplicerer migration i Etiopien

Politiske spændinger mellem den etiopiske regering og Tigray har udviklet sig til voldelige sammenstød. Langvarig tørke i landet har ført til, at flere hundredetusinder har måttet forlade deres hjem. Hvordan kan krisen løses i Etiopien?

Etiopiens Konfliktfyldte Klima: Anbefalinger til dansk udenrigs- og udviklingspolitik

I et studie, finansieret af DANIDA, har Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) over det seneste år undersøgt konfliktdynamikker i Etiopien for at bidrage til forståelsen mellem klimaforandringer og konflikt. Sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikt er afgørende for vores forståelse af forholdene i Etiopien, og kun ved at forstå disse forhold, kan vi udforme bæredygtige politiske strategier, der i sidste ende kan bidrage til langsigtet fred.

Etiopiens Konfliktfyldte Klima

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) undersøger i denne rapport de konfliktdynamikker, der finder sted i Etiopien, og ser nærmere på, hvordan klimaforandringer og -variabilitet i stigende grad er en del af disse dynamikker. På baggrund af rapporten kommer RIKO med en række anbefalinger, som beslutningstagere kan tage udgangspunkt i med målet om konfliktforebyggende og fredsopbyggende løsninger i landet.

Fødevareusikkerhed: Et sikkerhedsnet i Etiopien?

Etiopiens fødevaresikkerhedsnet, Productive Safety Net Program (PSNP) har til formål at reducere landets kroniske fødevareusikkerhed og afhængighed af fødevarebistand. I et land med stærke etniske spændinger, tørke og migration kan fødevareusikkerhed true det politiske styre ved at blive en faktor, som yderligere eskalerer den allerede eksisterende politiske ustabilitet og fører til voldelig konflikt.

Kan tørke føre til fred?

Klimaforandringer har store konsekvenser for de allermest sårbare og vand er en af de essentielle ressourcer der står for skud. Kompleks vandpolitik, stærk afhængighed af landbrug og en historie præget af geopolitisk usikkerhed er nogle af de udfordringer Etiopien står over for.

Hvorfor er voldelig etnonationalisme på fremgang i Etiopien?

Hvad er det, der har ført et land, som vestlige regeringer har kaldt en stabil ø på det uregerlige Afrikanske horn hertil? Og hvorfor er ektremistiske og voldelige ideologier om etno-nationalisme eskaleret blandt Etiopiens mangfoldige befolkning?

Rusland og EU - Hvordan opnår vi et tøbrud?

Forholdet mellem EU og Rusland har ikke på noget tidspunkt siden 1991 været lige så iskoldt som i dag. Vil det forblive fastfrosset? Er et tøbrud overhovedet muligt - og er det ønskeligt? Skal EU’s - og dermed Danmarks – politik over for Rusland være ”engagement” eller ”containment”? Det er en svær, men vigtig debat.

Bør humanitære organisationer påtage sig rollen som fredsaktør?

10. december modtog verdens største humanitære organisation, FN's Verdensfødevareprogram (WFP), Nobels Fredspris, men kan humanitære organisationer engagere sig i fredsarbejde og stadig være neutrale, upartiske og uafhængige?

Borgerkrig i Etiopien?

Fra Tigray i nord til det sydlige Oromia spredes en etno-nationalisme, der antænder interne konflikter og voldelige etniske sammenstød på tværs af Etiopien. Et folkeligt oprør bragte tilbage i foråret 2018 den nuværende premiereminister Abyi Ahmed til magten. Abyi indvarslede demokratiske reformer og påbegyndte hurtigt en demontering af Etiopiens regerende (og Abyi’s eget) parti, EDPRF (det etiopiske folks revolutionære demokratiske front). Som en af de centrale grupper i den tidligere revolut

Forslag og bemærkninger til Udenrigsminister Jeppe Kofods udkast til udenrigspolitisk strategi

En udenrigspolitik baseret på verdensmålene, bæredygtighed, fælles sikkerhed og anvendelse af konfliktløsning og – forebyggelse.

Food as a Weapon in Yemen

24 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp i Yemen. Mange nyhedskilder har udtalt, at situationen i Yemen skyldes brug af mad som våben, men der er behov for mere forskning. I denne artikel kan du læse mere om konflikten i Yemen, og hvordan mad er blevet brugt som våben.

Sanktioner - Det Rette Våben?

Analysen forklarer, hvordan sanktioner sjældent virker efter hensigten, men i stedet straffer uskyldige partere og igangsætter uhensigtsmæssige konsekvenser. Analysen lægger vægt på at Danmark, og det internationale samfund, bør overveje de mange andre muligheder der er end at sanktionere, f.eks. at øge støtten til demokratisk indstillede civilsamfund og brug af diplomati og mægling.

Konflikten Kort - Afsnit 5: Myanmar

I episoden bliver Helene Maria Kyed fra DIIS interviewet og fortæller om konflikterne i Myanmar.

Eksperter i international konfliktløsning: Grov og unuanceret debat om Kina er farlig for sikkerheden i Vesten

Kinas værste forbrydelse synes i virkeligheden at være, at landet er på vej til at overhale USA økonomisk.

Konflikten Kort - Afsnit 4: Vestsahara

“Vi har en interesse i, og en moralsk forpligtelse til at sørge for at international ret bliver fulgt - og det gælder også Vestsahara”. Kurt Mosgaard, som er tidligere officer i Forsvaret, er blevet interviewet omkring den uløste konflikt mellem Vestsahara og Marokko.

Konflikten Kort - Afsnit 3: Colombia

“Narco-trafficking har været indtægtsgrundlag for de væbnede grupper”. Hvor meget ved du om den 50-årige lange konflikt i Colombia? Hør Magnus La Cour fortælle mere om Colombias konfliktfyldte politiske klima i RIKO's nye podcast.

Ground Zero Bangladesh

Bangladesh risikerer at miste op mod 25 procent af sin landmasse i de kommende år, hvilket vil tvinge millioner af mennesker på flugt fra deres hjem. Landet er blevet kaldt 'ground zero' for globale klimaforandringer og fremgår ofte som verdens mest udsatte land.

Konflikten Kort - Afsnit 2: Nedrustning på Retræte

I afsnit 2 af RIKO's podcast bliver Rådets næstforperson, Jørn Boye Nielsen, interviewet om atomnedrustning og hvorfor atomtruslen stadig er relevant.

Derfor skal Danmark have et Freds- og konfliktløsningscenter

Rådets næstforperson, Jørn Boye Nielsen, har skrevet et debatindlæg i Altinget om nødvendigheden for et freds- og konflikløsningscenter.

Konflikten Kort - Intro Afsnit

RIKO har udgivet det første afsnit i vores nye podcast serie, Konflikten Kort. Isabel Bramsen, medlem af RIKO's råd og Center for løsning af international konflikt (CRIC) på Københavns Universitet, bliver interviewet om hvad RIKO er, mægling og international konfliktløsning.

1000 & Minus Fem Øer

Mange af de næsten 1000 øer, der udgør Salomonøerne i Stillehavet, er truet af klimaforandringerne. Ikke kun fordi øerne langsomt opsluges af havet, men også fordi klimaforandringernes konsekvenser for ø samfundene risikerer at opblusse gamle konflikter.

Voldelig Konflikt og Klimaforandringer

Klima- og miljømæssige forandringer harindflydelse på skrøbelighed og voldeligkonflikt. Samtidig er voldelig konflikt ogskrøbelighed nok den største udfordring foret samfunds grønne omstilling og tilpasningtil klimatiske forandringer. Dette skaberbåd

Klimaets Konsekvenser for Skrøbelighed og Voldelig Konflikt

I dette positionspapir kan man læse RIKOs tre anbefalinger til dansk udenerigs- og udviklingspolitik i forhold til konflikter og klimaforandringer.

Wako's Tørke

I denne web-dok møder du Wako Wario fra Marsabit i det tørkeramte nordlige Kenya. Se med og hør hans historie - en historie der desværre langt fra er unik.

The Hilltop Innovators

I byen Gizo i det vestlige af Salomonøerne, har Giftson og hans venner en plan: De vil skabe affald om til miljøforbedringer og økonomisk udvikling, og samtidigt sikre at de unge engagerer sig positivt i samfundet...

Nusahope (Ø-Håb)

Nusahope betyder Håbets ø og er en lille ø i det vestlige Salomonøerne. Tidevandsbølger og havstigning udfordrer øens eksistens. Se web-dokken og mød Peter og Gina, to af øens beboer, der fortæller om de udfordringer der følger med et forandret klima.

En Skole For Alle

I denne web-dok kan du følge Fatouma, der har en anderledes skoleuniform end de fleste på skolen i Saku i det nordlige Kenya. Det har hun fordi, hun er flygtet fra en af de voldelige stammekrige her...

Efter Corona – Om at Åbne Nationalt og Internationalt

Deltagelse i internationalt samarbejde skal genoptages i fuldt omfang i en ny bottom-up global orden

Økonomisk Ulighed Skaber Oprør og Hæmmer Vækst

RIKO's Rådsmedlem, Merete Koefoed-Johnsen beskriver i artiklen hvordan økonomisk ulighed skaber oprør og hæmmer vækst. Endvidere er der tilknyttet anbefalinger til initiativer der kan afhjælpe dette.

Udfordringer for Colombias Fredsproces

Magnus La Cour har skrevet en analyse om den fredsaftale der blev begået mellem FARC (Revolutionary Armed Forces of Colombia) og den Colombianske regering. Analysen inkluderer anbefalinger til, hvordan vi en dansk kontekst bør bidrage til implementering af fredsaftalen

Klimaforandringer, Migration og Voldelig konflikt

Følg med i RIKO’s første podcast, hvor vi belyser 3 klimaudsatte lande; Bangladesh, Kenya og Salomonøerne.

Konflikten Kort

RIKO's podcastserie der formidler internationale konflikter og dansk udenrigspolitik gennem interviews med forskere og eksperter.

Analyse af konflikten i Nordøstsyrien

Situationsanalysen viser, at det nordøstlige Syrien - også kendt som Rojava - er blevet mere skrøbeligt siden starten af oktober. Amerikanernes omorganisering og Tyrkiets militære offensiv har ændret magtbalancen og bragt nye aktører til det nordlige Rojava. Den militante paraplyorganisation Syriens Demokratiske Styrker (SDF) - der har flest kurdiske, men også mange arabiske medlemmer - støttet af den syriske regering kæmper i skrivende stund voldsomme kampe mod Tyrkiet...

Nedrustning på Dagsordnen Igen

RIKO's Næstforperson, Jørn Boye Nielsen, beskriver i denne analyse vigtigheden i at nedrustning kommer tilbage på dagsordnen. I analysen er der inkluderet anbefalinger til danske beslutningstagere.

Arktis i Forandring

Palle Bendsen gennemgår i denne udenrigsanalyse hvorfor området omkring Arktis er interessant for stormagterne. Anbefalinger til danske beslutninger er inkluderet i analysen.

Call to Action on SDG16+!

Put the strong voice of Danish civil society behind strengthened and sustained commitment to SDG16+ and join the international chorus of CSOs in their advocacy at the UN High Level Political Forum in July and the SDGs Summit in September! To achieve the full transformative potential of SDG16+, the time for committed, urgent, and meaningful action is now.

USA og Iran kan være på vej ud over kanten. Her er, hvordan vi forhindrer, at det sker

Iran og USA er på kollisionskurs. USA har trukket sig ud af atomaftalen med Iran og indledt økonomiske sanktioner, der ryster Iran i sin grundvold. En deeskalering kræver, at verden udenfor, herunder EU, bringer Iran og USA diplomatisk sammen. Der sker en krigsopbygning i øjeblikket, hvor en gnist kan antænde en voldelig konflikt.

12 teser – for en mere nuanceret udenrigspolitisk debat

Lad os få en mere nuanceret og perspektivrig udenrigs- og sikkerhedspolitisk debat i Danmark, skriver 19 personer, der sammen har skrevet 12 teser.