Krigslignende tilstande plager i disse dage Tigray-regionen i det nordlige Etiopien. Politiske spændinger mellem den etiopiske regering og Tigray har siden november udviklet sig til voldelige sammenstød. Human Rights Watch skriver, at civile liv er gået tabt, og ifølge BBC er mindst to millioner mennesker fordrevet på grund af konflikten.

Gnidningerne mellem Tigray og centralregeringen har ulmet længe og hænger i høj grad sammen med den etno-føderalistiske struktur, som definerer etiopisk politik, samfund og selvforståelse. Krisen brød ud i lys lue, efter Tigray valgte at afholde et regionalt parlamentsvalg, selvom den etiopiske regering havde udskudt regionale valg på grund af coronapandemien. 4. november sendte premierminister Abiy Ahmed militæret ind i regionen med beskyldninger om angreb på en militærbase, skriver The New York Times.

Foruden konflikten i Tigray har en langvarig tørke i landet ført til, at flere hundredetusinder har måttet forlade deres hjem blandt andet på grund af fødevareusikkerhed. Landbruget, der direkte eller indirekte beskæftiger omkring 80 procent af den etiopiske befolkning, er truet af varmere temperaturer og uregelmæssige nedbørsmængder. Det påvirker de mobilitetsmønstre, vi ser i dag. 

Flere millioner mennesker er i disse dage internt fordrevet i Etiopien. Men årsagerne til migration i landet kan dog ikke udelukkende reduceres til spørgsmål om klima og konflikt, da migration også i høj grad er forbundet med et komplekst netværk af interaktioner mellem politiske, økonomiske og sociale faktorer. Også statens håndtering af migration og årsagerne bag er afgørende, ligesom etnicitet spiller en afgørende rolle. Ifølge forskere er især regeringsførelse, såkaldt “governance”, afgørende for at forstå sammenhænge mellem konflikt, klimaforandringer og migration.

Manglende gennemslagskraft

For at forstå den rolle, governance spiller, kan vi tage udgangspunkt i de klimaforandringer, der er ved at ændre Etiopien fundamentalt. FN’s klimapanel, IPCC, understregede i sin femte hovedrapport, at klimaforandringerne bliver mærkbare især i Østafrika, og at lande som Etiopien står overfor store udfordringer på grund af den lave kapacitet for tilpasning.

Forskere taler blandt andet om såkaldt “climate-related mobility”, for at understrege at klima spiller en indirekte rolle i forhold til migration. Mobilitet dækker her over menneskets mange forskellige typer bevægelser, såsom den daglige transport til og fra arbejde eller beslutningen om at forlade hus og hjem, fordi der er bedre udsigt til beskæftigelse i byen. Migration er bare én form for mobilitet. Mobilitet kan altså være kortvarige, permanente eller sæsonprægede bevægelser, som kan være frivillige eller ufrivillige.

Etiopiens regering sidder dog ikke på hænderne, når det kommer til at håndtere klimaforandringer og relaterede emner som fødevaresikkerhed. Man har blandt andet lanceret fødevaresikkerhedsnettet PSNP, som i dag understøtter 8 millioner etiopiere, og igangsat programmet Climate-Resilient Green Economy (CRGE), der skal gøre landet modstandsdygtigt over for klimaforandringerne. 

Men ifølge en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er det dog usikkert, hvor stor gennemslagskraft programmer som CRGE og PSNP har, og om de er til gavn for alle borgere: “De fattige og de marginaliserede, husstande ledet af kvinder og ældre, og unge mennesker drager ofte ikke nytte af hele spektret af tjenesteydelser, der tilbydes. Desuden er nogle af varerne og tjenesteydelserne enten utilstrækkelige, upassende eller bliver ikke leveret, når der er mest brug for dem.”

Neil Webster, der er seniorforsker i bæredygtig udvikling og governance ved DIIS, er sammen med kolleger i færd med at undersøge, hvilken rolle governance spiller i forhold til klimaforandringer og mobilitet. Set fra et governance-perspektiv, er det essentielt at undersøge den centraliserede, hierarkiske og etniske karakterer af regeringsførelsen på den enkelte husstand, da meget af Etiopiens økonomiske og politiske historie danner grundlaget for de dynamikker, vi ser i dag.

Det er de mindste administrative enheder i Etiopien, woreda og kebele, der implementerer centralregeringens planer. Og det er institutionerne gode til, fortæller Neil Webster. Men der finder ikke en beslutningsproces sted på lokalt plan, og det kan være med til at forklare, hvorfor hjælpen i nogle tilfælde er mangelfuld.

“Det har måske været lidt af et problem i Etiopien. De har været gode til at implementere mange af disse programmer, men samtidig er det også vigtigt at inddrage befolkningen i en del af processen,” siger Neil Webster og tilføjer: “Det bliver et problem, hvis det bliver brugt politisk, fordi man gerne vil sørge for, at et bestemt parti får magten hele tiden. Så kan det gå galt.”

Tvangsflytning og udviklingspolitik

I det hele taget har etiopiske regeringer gennem tiden ført politik, der enten direkte eller indirekte har forårsaget nye mobilitetsmønstre. Omkring 1900-tallet genhusede det etiopiske styre store dele af befolkningen for at udvide statens territorium, og regeringen tvangsflyttede i midten af 1980’erne hundredetusinder etiopiere på grund af udbredt hungersnød.

I nyere tid har etiopisk udviklingspolitik også forårsaget nye mobilitetsmønstre. Eksempelvis har etableringen af en enorm industripark i byen Hawassa, 200 kilometer syd for hovedstaden Addis Ababa, stor indflydelse på, hvordan husholdninger og landbrug i området tjener deres penge. Derudover inviterer Etiopien udenlandske investorer til at dyrke kommercielt landbrug i landet, hvilket presser småbønderne væk fra deres dyrkningsområder.

Klimaforandringer såvel som etiopisk udviklingspolitik hænger altså sammen med forskellige former for mobilitet. Eksempelvis kan klimaforandringer forårsage fattigdom og hungersnød, hvilket kan få folk til beslutte sig for at migrere. Samtidig er det vigtigt at huske, at menneskers økonomiske forhold også kan være så slemme, at de ikke har mulighed for at flytte sig, hvilket i så fald medfører ufrivillig immobilitet. I sidste ende har det etiopiske systems håndtering af sådanne kriser både før og nu haft stor indvirkning på forskellige typer mobilitet i landet.

Etnicitet er en hjørnesten

Endelig skal sammenhængen mellem mobilitet, klimaforandringer og governance også ses i lyset af den store rolle, etnicitet spiller i det etiopiske samfund. Historisk har etnicitet fyldt meget i den etiopiske selvforståelse, og i 1990’erne blev selvforståelsen cementeret på tværs af Etiopiens politiske system med udformningen af landets nuværende forfatning. Med forfatningen blev landet inddelt i ni regioner (nu ti regioner og to selvstændige byer), hvor grænsedragningen mellem regionerne var baseret på etniske skel i landet, og i denne etno-føderale struktur nød regionerne en stor grad af selvbestemmelse. Etnicitet blev uadskilleligt fra governance.

I 2018 blev Abiy Ahmed fra Oromo-regionen valgt som premierminister for Etiopien. Internationalt har Abiy Ahmed skabt sig et positivt billede blandt andet ved at indgå en fredsaftale med nabolandet Eritrea. I 2019 modtog han Nobels fredspris for indsatsen. Men internt i Etiopien er premierministerens popularitet dog styrtdykket, fordi han fortsætter med at centralisere den politiske magt og dermed central bestemmelsen over regionerne. Hvor Abiy Ahmed anser den opdelte nation som en hindring i målet om et mere økonomisk stærkt og politisk stabilt samfund, mener dele af befolkningen, at den regionale selvstændighed er en hjørnesten i staten.

Men uanset opfattelsen af regeringens politik, påvirker de etniske skel i dag mobiliteten direkte: “Mange grupper bliver påvirket på forskellige måder, men de har etnisk identitet som fælles årsagsfaktor,” skriver DIIS i en rapport.

Kombinationen af etnicitet som en grundlæggende del af den etiopiske identitet og en etnisk baseret forfatning risikerer at påvirke den politiske og sociale sammenhæng i landet. Når etnicitet spiller en altdominerende rolle på adskillige politiske niveauer, udfordres adgang til ressourcer, aktiver og dermed også befolkningens leveforhold. Etniske spændinger påvirker derfor både det enkelte individs beslutningsgrundlag, og dets mobilitetsmønster. Dermed kan etnicitet også være en hæmsko, som begrænser individets ønsker og muligheder for at overleve.

Hvad nu?

For at kunne informere regeringen om klimaforandringer og mobilitet er vi nødt til at spørge befolkningen. Hvilke udfordringer står husstandene overfor? Hvordan navigerer de i skiftende adgang til ressourcer? Hvor afhængige er de af staten? Og på hvilket tidspunkt og for hvem betragtes mobilitet som en tilpasningsstrategi?

Et centraliseret etiopisk styre har i en periode skabt relativ politisk stabilitet og økonomisk vækst, men som konsekvens heraf ser vi også i dag en markant økonomisk og social ulighed, der er yderligere udfordret af klimaforandringer, konflikt, ændrede mobilitetsmønstre og etniske skel. Ulighed vil føre til politisk ustabilitet og konflikt. 

Både inden for forskning, udviklingsbistand og regeringsførelse forekommer hyppig silotænkning, og ofte sammentænker man ikke forskellige områder. Det gælder også, når det kommer til emner som klimaforandringer, mobilitet og governance, mener Neil Webster. Men det er vigtigt at arbejde mere tværfagligt, da nuancerne er mange og emnerne ofte ikke kan skilles ad. 

Woreda og kebele spiller en essentiel rolle som bindeled mellem befolkningen og staten. Men som Neil Webster bemærker, så har de i mindre grad hjulpet lokalbefolkningens behov og i stedet hjulpet med at føre regeringens programmer ud i livet. Både woredas og kebeles kapacitet til at adaptere og påvirke politiske beslutninger ‘nedefra’ er i høj grad begrænset af den politiske centralitet og den manglende autonomi på lokalniveau.

Det handler derfor om at nedbryde silotænkningen og sammentænke langsigtede udviklingsstrategier, hvor man støtter lokale og inkluderende løsninger. Disse strategier skal udformes konfliktsensitivt for at adressere ændrede mobilitetsmønstre og eventuelle etniske spændinger, så der ikke opstår negative effekter, når folk bevæger sig.

URLs

​https://www.hrw.org/news/2021/02/11/ethiopia-unlawful-shelling-tigray-urban-areas 

​https://www.bbc.com/news/topics/cr2pnx1173dt/tigray-crisis 

​https://www.nytimes.com/2020/11/05/world/africa/ethiopia-tigray-conflict-explained.html 

​https://dtm.iom.int/reports/ethiopia-—-national-displacement-report-6-august-—-september-2020 

​https://climate.org/water-security-in-the-horn-of-africa-climate-change-in-somalia-ethiopia-eritrea-and-djibouti/ 

​https://pure.diis.dk/ws/files/3626341/Governance_climate_change_mobility_in_Ethiopia_DIIS_WP_2020_05.pdf    ​https://www.tralac.org/images/docs/8548/ipcc-fifth-assessment-report-whats-in-it-for-africa.pdf

https://www.undp.org/content/dam/ethiopia/docs/Ethiopia%20CRGE.pdf

​https://www.atlanticcouncil.org/blogs/africasource/calls-for-negotiation-driving-ethiopia-deeper-into-

war/?fbclid=IwAR2k2Iulv0w0Rt83juDe8kMzy871_KtMnwEGbvfbCOYXSKMXprPNfhPqiJM 

https://www.aljazeera.com/opinions/2018/2/7/managing-ethiopias-political-crisis 

Flere påstande er skrevet på baggrund af interview med Neil Webster. Mange påstande findes dog også tilsvarende i deres rapport - https://pure.diis.dk/ws/files/3626341/Governance_climate_change_mobility_in_Ethiopia_DIIS_WP_2020_05.pdf