Af Jørn Boye Nielsen

At fortsætte den militære støtte til Ukraine udelukker ikke en diskussion om, hvordan freden skal opnås. Det er på tide at bringe parterne til forhandlingsbordet. Her er et bud på, hvordan det kunne se ud.

Rasmus Lindholt Andersson (stud.mag., medlem af RIKOs mediegruppe).

Franske ambitioner og strategisk autonomi for Europa

Iben Løkke Hell Hansen, medlem af mediegruppen for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).

Kina kan ikke stoppe krigen i Ukraine, men kan spille en vigtig rolle som ”facilitator”, hvilket kan blive afgørende for en fredelig løsning på konflikten og ikke mindst sikre Ruslands engagement i en fremtidig forhandlingsproces. Sådan fremlagde ekspert i kinesisk udenrigspolitik, Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet, ved RIKOs rådsmøde.

Af Jørn Boye Nielsen

Af Jørn Boye Nielsen

Råds- og bestyrelsesmedlem - Jørn Boye Nielsen har skrevet en artikel i Ræson, hvor han anbefaler, at man bør presse Ukraine og Rusland til at gå til forhandlingsbordet. Han kommer blandt andet med fem årsager til, at krigen ikke skal forsættes som den forløber sig i øjeblikket.

Selvom Danmark er et lille land, kan vi spille en konstruktiv, diplomatisk rolle i stormagtspolitiske konflikter. Statsministeren har ved flere lejligheder bebudet, at Danmark skal være kendt for at sætte hånden direkte på kogepladen – en metafor for at engagere os militært, selv i vanskelige situationer. Tænk, hvis Danmark i stedet ville være kendt for at være dem, der forsøgte at slukke kogepladen med diplomatiske midler.

Af Jørn Boye Nielsen

Oprustning og alliancer skaber dynamikker, der kan ende i krig. Konflikterne er i dag så dybe, at ét eller to møder mellem Rusland og USA ikke løser konflikten. Der skal en længere proces til, og en villighed til kompromisser, skriver Jørn Boye Nielsen.

Rådet for International Konfliktløsning afholdt den 16. september 2021, den første debat i debatrækken Europæiske Spændingsfelter. Lektor på Århus Universitet Sara Dybris McQuaid og senioranalytiker i Demokrati i Europa – Oplysningsforbundet Vibe Termansen debatterede EU og sundhedsdiplomati, hvor fokus særligt var rettet mod Covid-19 pandemien og abort.

Det står nok helt tydeligt for alle at nationale regeringer kan vinde og tabe valg på spørgsmål om flygtninge- og indvandringspolitik. På Europæisk niveau har spørgsmålet om grænser for indvandring udviklet sig til en regulær krise, fordi det har været umuligt at forene forskellige nationale standpunkter i en fælles politik efter asylsystemet nærmest brød sammen i 2015.

Dagens debat fandt sted den 24. november, i efterdønningerne af COP 26, med Rasmus Nørlem Sørensen (chefanalytiker i DEO) og Anine Hagemann (Post Doc ved Centre for Resolution of International Conflicts (KU) og medlem af RIKO), som oplægsholdere og Sara Dybris McQuaid, som moderator. EU har udviklet miljø og klimapolitik siden de tidlige 90ere, og i 2019 lancerede man flagskibet ’green deal’ – en grøn aftale – som stræber efter at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

De 24 officielle sprog i EU er nok det mest direkte udtryk for de mange forskellige kulturer, Europa rummer. EU's motto er som de fleste ved ’forenet i forskellighed’ og mottoet symboliserer ikke mindst ideen om at flersprogethed er en central styrke ved det europæiske projekt. Oplæg og debat ved Anne Holmen, Lisbeth Verstraete-Hansen og Zlatko Jovanovic.

Dagens debat om erindringspolitik, startede fra det Europæiske niveau, hvor Sara Dybris McQuaid først opridsede hvordan EU i stigende grad både forsøger at etablere en fælles europæisk erindring og samtidig prøver at sætte fælles rammer for hvordan man i EU's medlemslande bedst gør op med en problematisk fortid med for eksempel nazisme, kommunisme, kolonialisme og terrorisme.

Af Clemens Stubbe Østergaard

Grønland er i dag perifer for Kinas interesser. Det har snart mange forskere konstateret, senest i en ny DIIS-rapport. Grønland er som udgangspunkt ikke en oplagt destination for kinesiske investeringer fordi der er så store praktiske vanskeligheder, og det er svært at finansiere de meget langsigtede investeringer som er nødvendige. Når dertil kommer politiske risici, er hverken private eller statsejede kinesiske virksomheder særlig interesserede.

Poul Villaume

Det er stadig svært at se, hvordan en uprovokeret russisk aggression mod Ukraine – eller mod et af NATO-landene i øst – skulle kunne ende i andet end en både politisk og militær katastrofe for et i forvejen svækket og isoleret Rusland. Konflikten mellem øst og vest kan nedtrappes ved kreativt diplomati – oplagt med inspiration fra Den Kolde Krigs tid.

Af Poul Villaume

Vil Putin angribe – måske erobre – Ukraine inden for få uger? Det er en reel risiko, med mindre NATO og EU sender de alvorligste advarselssignaler til Moskva, og måske indfører yderligere og hårde, præventive økonomiske sanktioner mod det stadig mere aggressive Rusland og samtidig øger den militære bistand substantielt til det truede Ukraine, hvis fremtidige medlemskab af NATO bekræftes.

William B. Petersen & Andreas Møller

Politiske spændinger mellem den etiopiske regering og Tigray har udviklet sig til voldelige sammenstød. Langvarig tørke i landet har ført til, at flere hundredetusinder har måttet forlade deres hjem. Hvordan kan krisen løses i Etiopien?

Anne Sophie Delphin Amdal & Andreas Møller

Etiopiens fødevaresikkerhedsnet, Productive Safety Net Program (PSNP) har til formål at reducere landets kroniske fødevareusikkerhed og afhængighed af fødevarebistand. I et land med stærke etniske spændinger, tørke og migration kan fødevareusikkerhed true det politiske styre ved at blive en faktor, som yderligere eskalerer den allerede eksisterende politiske ustabilitet og fører til voldelig konflikt.

Skrevet af Anne Sophie Delphin Amdal og Andreas Møller

10. december modtog verdens største humanitære organisation, FN's Verdensfødevareprogram (WFP), Nobels Fredspris, men kan humanitære organisationer engagere sig i fredsarbejde og stadig være neutrale, upartiske og uafhængige?

Af Jørn Boye Nielsen

En udenrigspolitik baseret på verdensmålene, bæredygtighed, fælles sikkerhed og anvendelse af konfliktløsning og – forebyggelse.

Af Jørn Boye Nielsen, Søren Riishøj, Poul Villaume og Clemens Stubbe Østergaard

Kinas værste forbrydelse synes i virkeligheden at være, at landet er på vej til at overhale USA økonomisk.

Af Jørn Boye Nielsen

Rådets næstforperson, Jørn Boye Nielsen, har skrevet et debatindlæg i Altinget om nødvendigheden for et freds- og konflikløsningscenter.

Af Rådet for International Konfliktløsning

Put the strong voice of Danish civil society behind strengthened and sustained commitment to SDG16+ and join the international chorus of CSOs in their advocacy at the UN High Level Political Forum in July and the SDGs Summit in September! To achieve the full transformative potential of SDG16+, the time for committed, urgent, and meaningful action is now.

Af Jørn Boye Nielsen

Iran og USA er på kollisionskurs. USA har trukket sig ud af atomaftalen med Iran og indledt økonomiske sanktioner, der ryster Iran i sin grundvold. En deeskalering kræver, at verden udenfor, herunder EU, bringer Iran og USA diplomatisk sammen. Der sker en krigsopbygning i øjeblikket, hvor en gnist kan antænde en voldelig konflikt.

Af RIKOs Råd

Lad os få en mere nuanceret og perspektivrig udenrigs- og sikkerhedspolitisk debat i Danmark, skriver 19 personer, der sammen har skrevet 12 teser.