21/3/2025

Kan EU bidrage til fred i Ukraine?

Tirsdag den 8. april 2025, kl. 17.00-18.30 i Ungdommens Demokratihus i Kødbyen. Debat og dialog med Rasmus Nørlem Sørensen, Jens Jørgen Nielsen, Søren Riishøj og Maria Gullestrup.

RIKO inviterer jer til en spændende og aktuel paneldebat i Ungdommens Demokratihus. Hvad er Europas muligheder for at sikre en retfærdig og holdbar fred i Ukraine?

Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus har sendt rystelser gennem hele den vestlige verden. Han har gennem sine handlinger og udtalelser skabt tvivl om den fortsatte amerikanske støtte til NATO og sine tidligere allierede – særligt om, hvorvidt USA stadig står bag Ukraine i deres forsvarskamp mod Rusland. Donald Trump har lovet fred mellem Ukraine og Rusland, men det ser ud til, at det for ham er mindre vigtigt, hvilken slags fred det bliver, så længe kamphandlingerne ophører.

USA har meget åbenlyst givet udtryk for, at freden skal forhandles mellem USA og Rusland og i et vist omfang Ukraine. Europa befinder sig derfor et stykke ude på det diplomatiske sidespor i forhandlingerne om Ukraines fremtid. Spørgsmålet er, hvordan Europa bedst kan bidrage til freden og fredsprocessen i Ukraine.

Tag med til dialogmøde med paneldebat. Vores indkaldte eksperter giver korte oplæg og så har du mulighed for at deltage i dialogen og debatten med dem.

Paneldebat med eksperterne:

Rasmus Nørlem Sørensen, Formand i RIKO og chefanalytiker i EU-bureauet

Jens Jørgen Nielsen, Cand.mag. i historie og idéhistorie, med indgående viden om russisk politik, kultur og historie

Søren Riishøj, Lektor emeritus i statskundskab ved SDU, tidligere medlem af Folketinget for SF

Maria Gullestrup, Cand.scient.pol. med ekspertise i post-sovjetiske områder, tidligere udsendt for EU’s monitoreringsmission i Georgien.

Hvor og hvornår?

📍 Sted: Ungdommens Demokratihus - Slagtehusgade 10a, 1715 København

📅 Dato: Tirsdag den 8. april 2025

⏰ Tidspunkt: 17.00 - 18.30

Vi håber, at I vil deltage og være med til at skabe en engageret og nuanceret debat om EU’s rolle i fredsprocessen.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på linket: https://forms.gle/nDM4nmR5GhvK81ju6

Arrangementet er en del af projektet "Fred under formandskabet", som er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.