Kommentar om Regeringens udenrigs– og sikkerhedspolitiske strategi 2023

Danmark har fået en ny udenrigspolitiskstrategi – kun godt et år efter at den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod i januar 2022 præsenterede sin værdiorienterede udenrigspolitik med høj moralsk cigarføring – denne strategi endte stort set som varm luft.

Lars Løkke sætter nu personligt et stærk præg på både indhold og form med nye betoninger og ny retorik i strategien.

Som Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet i P1 debat bemærkede i forbindelse medfremlæggelsen: Der er reelt ikke meget nyt i den nye politik – Danmark strukturelle placering som tæt alliereret med USA, medlem af EU og NATO, og som en småstat i Europa er der ikke ændret på.

Men der er nye betoninger og en ny retorik i præsentationen, der omgiver destrukturelle betingelser, vi i Danmark er undergivet.

Hvad er der i den udenrigspolitisk og sikkerhedspolitiske strategi der nu skal mere af; hvad skal der være mindre af; og hvad mangler.

Hvad skal der være mere af ifølge strategien:

• Mere realisme i opfattelsen af verden – i Løkkes ord: Vi må acceptere verden som den er, ikke hvad en småstat som DK ønsker den skal være. Vi skal kunne snakker med næsten alle uanset styreform og værdier. Væk med pegepinden og vestlige moralprædikener.
• Vi skal i højere grad lave partnerskaber med Det Globale Syd, især Afrika. Lytte til dem ”der mener noget andet end os” ifølge Løkke; handle med dem; diskutere med dem bl.a. om stærkere tilknytning til vores del af verden. De skal knyttes til Vesten, og ikke til Kina og Rusland.
• Der skal et mere balanceret forhold til Kina – ifølge Løkke skal vi hverken falde i den grøft, hvor man afkobler sig fra Kina eller i den grøft hvor vi kobler os for tæt på Kina. Mere balance i forhold til Kina. Mere Macron, mindre Biden i Kina spørgsmålet.
• Mere regionalt samarbejde med bl.a. ASEAN landene i Asien.
• Et tættere og mere helhjertet forhold til EU – vi skal være med i kernen af EU. Og være åben for ændringer i beslutningsstrukturer – ikke formelle ændringer men reelle ændringer mht. flertalsbeslutninger inden for de eksisterende traktater. Væk er Mette Frederiksens lidt populistiske holdning til EU – holde sig en     armslængde fra EU– en holdning der dog ændredes lidt over tid i hendes første periode. EU nævnes166 gange (NATO 17 gange) i strategien.
• Mere sikkerhedsliggørelse. På næsten alle områder i samfundet – handel, uddannelse m.m. er der sikkerhedsaspekter.
• I højere grad arbejde for at Ukraine, Moldova, Georgien og Vestbalkan bliver en del af EU uden dog at angive tidspunkter for tiltrædelse.

Hvad skal der mindre af:

• Mindre vægt på at brande sig på værdipolitik – som under Jeppe Kofod – men værdipolitik i første gear (men ikke mere) skal stadig være en del af dansk udenrigspolitik.
• Prædikere mindre, lytte mere.

‍

Hvad mangler:

• Der burde have været et kapitel om fredelig og diplomatisk løsning af konflikter, deeskalering og mægling. Den militære del i sikkerhedspolitikken kan ikke løse alt. Vi ser bl.a. konflikten mellem Ukraine/Vesten og Rusland, forårsaget af Ruslands folkeretsstridige invasion af Ukraine i forlængelse af en krig der har varet 7 år siden 2014, i en fastlåst militær situation pt. Det globale Syd (Indien, Kina, Brasilien, Sydafrika) har peget på diplomatiske forhandlinger på konflikten/krigen –men krigen bliver ved med at rase.      
• FN og det multilaterale nævnes næsten ikke – men forbigås stort set i strategien på trods af at DK forsøger at blive af ikke-permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Nogle bemærkninger om FN reform, FN’s fredsbevarende virksomhed, særorganisationerne store arbejde kunne have være velgørende, hvis en mere fredelig verdensorden skal opnås.
• Kina nævnes flere gange i rapporten og i Løkke Rasmussens mange interviews – vi skal nå en balanceret holdning til Kina, men det må også være i DKs interesse at viundgår en ny kold krig mellem især USA og Kina. EU bør optræde som mægler i denne konflikt der i værste tilfælde kan ende med krig mellem USA og Kina.
• Europas befolkning falder, Afrikas stiger voldsomt. Den demografiske kløft kan ikke løses med mure og hegn, dertil er befolkningstilvæksten for stor i Afrika – skal vi undgå migrant bevægelser mod Europa må vi dels hjælpe Afrika med en stor Marshal lignende hjælp og handel, så flere bliver i deres lande, dels tillade en     reguleret immigration til det Europa der skriger på arbejdskraft, og som har negativt befolkningstilvækst.
• Større vægt på at udvikle alternativer til militær sikkerhed i DK: Fredsforskning; konflikthåndtering; endnu stærkere diplomati.

Jørn Boye Nielsen, medlem af bestyrelsen for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).

‍

https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023