Danmarks udviklingspolitiske strategi ‘Verden 2030’ skal erstattes af en ny ved udgangen af 2021. I den forbindelse inviterede Danmarks udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, i februar 2021 civilsamfundet og andre interessenter til at komme med input og bidrag. Der manglede dog at blive adresseret én ting. Hvordan kan Danmark arbejde mere fredsopbyggende? RIKO går i dialog med repræsentanter fra civilsamfundet i søgen efter at svare på dette spørgsmål.
Souschef på ambassaden i Addis Ababa, Sune Krogstrup, sætter scenen med et oplæg om hvordan Ambassaden kan fremme fredsopbygning i et kompliceret land som Etiopien.
Ledende personer fra civilsamfundet vil indgå i en modereret dialog om hvordan Danmark kan arbejde mere fredsopbyggende og tilbyde håndgribelige anbefalinger til regeringen som bør overvejes til den nye udviklingspolitiske strategi.
Agenda:
Sune Krogstrup (Souschef på ambassaden i Addis Ababa) – oplæg
Paneldialog v.
Charlotte Slente (Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp),
Liv Tørres (Direktør, Pathfinders for Peaceful, Just and Inclusive Societies) &
Mie Roesdahl (Direktør, Conducive Space for Peace).
Debatten modereres af Lisbeth Pilegaard (Forperson, RIKO bestyrelse).
--Tilmelding--
Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsformularen via dette link: https://zoom.us/.../tJIvfumtrTwiHtfrtNd9uP9vSH85r6lGmUVM