5/11/2024

Tør vi tale om fred i Israel og Palæstina?

Hvad sker der, hvis mennesker med både dansk, palæstinensisk og israelsk baggrund lytter til hinanden? Mød Ibrahim El-Hassan og Maya Zoe Saadon til et lyttemøde, hvor vi prøver at tage hul på en dialog om en mere fredelig fremtid.

Konflikten mellem Israel og Palæstina er en af verdens mest komplekse og langvarige. Dette lyttemøde fokuserer på, hvordan vi kan skabe dialog og forsoning i en situation, hvor frontlinjerne ofte synes uoverkommelige. 

Gennem personlige historier fra unge med tilknytning til konflikten taler vi om, hvorvidt de personlige fortællinger kan hjælpe os med at forstå hinanden og åbne for samtale. Samtalen handler om at opnå en dybereforståelse og medmenneskelig forbindelse, som kan være første skridt mod fred.

Maya Zoe Saadon er danskantropologi-studerende med jødisk-israelsk baggrund. Hun har specialiseret sigi Israel/Palæstina-konflikten og udfordringerne for blandede israelsk-palæstinensiske par. Og så er hun aktiv i Palæstinensisk-Jødisk Alliance, der arbejder for at mindske polariseringen mellem de to grupper i Danmark.

Ibrahim El-Hassan har palæstinensisk baggrund og har siden efteråret 2023 deltaget i debatter om situationen i Gaza,bl.a. i DR's 'Debatten'. Ibrahim er også medstifter af Palæstinensisk/Jødisk Alliance og tidligere finalist til Danske Talers talentpris 'Årets Nye Stemme', som hylder unge, der har turdet tage ordet og stille sig frem med et budskab.

Mødet bliver modereret af RIKO’s formand, Rasmus Nørlem Sørensen, der vil skabe en tryg ramme for dialogen. Gæsterne vil starte med et oplæg, og herefter åbnes der op for en samtale med publikum.

 

Tilmelding er påkrævet: Deltagelse koster 50 kr. (20kr. for studerende), inkl. kaffe, te og kage. Beløbet betales med MobilePay vedindgangen.

Hvor og hvornår? Tirsdagd. 5. november kl. 17:00-18:30 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711København V