Rapporten er resultatet af et års research under et projekt om klimaforandringer, konflikt og migration og sætter fokus på, hvordan store klimatiske forandringer har indflydelse på skrøbelighed og voldelig konflikt.
Vi ved, at klimaforandringer sætter både mennesker og samfund under pres verden over. Og derfor kan de også have indflydelse på mange af de faktorer, som bidrager til at udvikle og opbygge voldelige konflikter.
Den sammenhæng kan du læse meget mere om i rapporten, som tager dig med til både Bangladesh, Salomonøerne og Kenya. Den berører tværgående problematikker om fx. betydningen for den globale ulighed. Til sidst kommer den med idéer til, hvad verdenssamfundet kan gøre fremover.
Rigtig god læselyst og del også gerne rapporten, hvis du synes.